88 NoHn1.ANnS AM“r. maade. Man brugte mest garn og haandsnøre, garnene særlig fra midten af marts og fremover. Af garn havde man ikke mange, almindeligst 8 pr. mand, men de var meget soIide, grove, svartbarkede og med svære telner. Dengang brugtes ikke andet end trækavl, og det var ikke muligt at bruge saa mange garn som nu. Fisken blev ofte slet behandlet; den sløiedes og kaste- des i sneen, hvor den blev liggende længe, før den hængtes paa hjeld. Prisen paa rundfisken var almindelig 1 ort og 12 Skilling pr. vog eller 2 sk. pr. kg. Hyren for leiefolk var heller ikke stor. Efter 4O-aarene begynder lidt efter lidt linerne at spille en større rolle i skreifisket, da det blev lettere at faa agn. Man brugte først saltet agn og rogn, da rognen dengang ikke be- taltes høit. - Garnene blev efterhaanden bundet af stadig finere traad. Da saa garnspillet l888 kom i brug, blev arbeidsmaaden let- tere og flere garn kunde anvendes. Hertil bidrog ogsaa over- gangen fra raaseilsbaaden til sneiseilsbaaden, som begyndte i 80- aarene særlig paa fiskeværet Røst, og nu bruges neppe i Lofoten nogen raaseilsbaad til storgarnsbrug. Et fremskridt er overgangen fra de saakaldte «storgarn» til «smaagarnene». Smaagarnene er bundet af finere traad, har lette, smekre telner, smaa kavl og synker, koster desuden mindre og kan lettere anvendes fra min- dre baade og med mindre mandskab. Indførelsen af nye, bedre fiskende redskaber har altid stødt paa langvarig og ihærdig modstand hos fi’skerne. I regelen op- naar de at faa gode redskaber forbudt, og naar saa forbudet kommer, overtrædes det, som de følgende eksempler viser. Linerne kom i brug i Lofoten omkring l58O, men de, som ikke havde raad til at skaffe sig dette fiskeredskab, paastod, at linerne voldte fortræd. Fisken søgte ikke hen til de vante fiske- klakker; det afstedkom kiv, som Vorherre straffede ved at stænge sin velsignelse ude fra kysten, og linerne burde ikke taales. En aarsag til uviljen var misundelse over, at lineflskeren fik en større lot, end den, som kun havde sit dybsagn. Det var paa Krist-ian den fjerdes tid, at man i Lofoten be- gyndte at bruge liner under vinterfisket; opinionen mod linerne blev saa stærk, at lensherren i Nordland, Frants Kaas til Indyr, maatte forbyde dem i 1627. Det hjalp ikke fuldstændig, og 1iskerne klagede til Kristian den fjerde, som i reskriptet af l5de januar l644 dadler lensherren over Nordland, Knut Steenssøn, fordi denne ikke havde paaseet, at en lagmandSdom mod brugen af liner var bleven respekteret, C-efterdi Lagmanden haver dømt samme Linefiskeri at være den gemene Mand til Skade paa deres Næring og Bjering, saa og deraf skal foraarsages stor Guds For- 1ornelse med Sværgen og Ba11den, Slagsmaal og anden Ulykke».
