Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/99

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


. F1s1(EB1EB. 89 Imidlertid brugtes liner paa flere steder langs Nordlands og Finmarkens kysten I Lofoten mødte de en seig modstand Endnu i 1753 forbød amtmanden i Nordland ethvert andet slags redskab ved de store torskefiskerier end haandsnøre. Men i 1768 tillod amtmanden, at linerne brugtes i Vestlofoten fra Valbergflesen til Moskenes, dog ikke før «gregusmis» eller 12te mai-ts. I Østlofoten var de forbudt under det hele fiske. Et af regjeringskollegierne, det saakaldte «norske kammer», fordrede i 1771, at amtmanden skulde afskaffe skadelige mis- brug ved fiskerierne i Nordlandenes amt, og amtmanden udgav saai 1772 en foranstaltning om fiskerierne i Nordland; her forbydes liner aldeles fra Valbergflesen til Digermulen, men tilIades vestenfor Valbergflesen til Moskenes efter 12te marts. Den nævnte foranstaltning bekræftedes ved resolution af 29de mai 1775. Men linebruget lod“sig vanskelig udrydde. Distrik- tets øvrighedspersoner havde seet igjennem fingre med, at de givne forbud ikke respekteredes. En af sorenskriverne i Lofo- ten og Vesteraalen sorenskriveri, Henrik Bull, paatalte ikke for- seelserne mod fiskeribestemmelserne og udtaler, at han i de 6 aar, han var sorenskriver, har overseet fiskeforanstaltninger og ikke straffet forbrydere mod disse. Den nye sorenskriver, Ziegler, dømte derimod forbudets overtrædere. I aaret 1773 mislykkedes vinterfisket i Lofoten; i 1774 kom en stor mængde fiskere til Østlofotens vær, og torskestimerne stod nok saa tætte baade paa «Høla» “og «Vaagaremma». De med- tagne liner prøvedes og fiskede godt. Selve lensmanden i Vaa- gan drev paa egen baad linefiske. . Paatalemyndigheden tog sig af forseelsen, og en kommission traadte i 1774 sammen, og i de to følgende aar afhørte de og dømte de lofotfiskere, som havde brugt liner til forbuden tid og sted. l45 personer blev dømte til mulkter og bøder, nogle (lømtes til at have baade, fangst og redskaber forbrudt, andre til at have halvdelen af baade, redskaber og fangst forbrudt, og andre idømtes en fjerdedels straf. Værst faren var Vaagans lensmand, der blev sat i arrest under sagens behandling og dømt til at arbeide et aar i Trond- hjems fæstning. Der var stort misnøie med dommen, der udført vilde gjøre mange, som ikke eiede andet end sin baad og sine fiskeredskaber, til betlere. Sagen indankedes for overhofretten og skulde saa prøves for høiesteret i Kjøbenhavn Da sendt-es et par nordlændinger til kongen for at bede om, at forbudet mod liner maatte blive hævet, og kongen bevilgede Nordlands fiskere ret til at bruge liner i 1784 og 85. LineSagen stod for retten i henved 1O aar, mulkterne var ikke betalte, og sagens endelige afgjørelse imødesaaes med frygt. Høiesteretsadvokat og justits-