958 NORDLANDS AMT. overenskomst, som maatte sluttes af de to kommissærer, skulde forelægges den norske regjering til betænkning. Forhandlingerne skulde føres i Kristiania. Denovan var selvfølgelig FitZgeralds betroede mand. Denovan vilde helst have sagen behandlet i Stoekholn1, men udenrigs- ministeren mente, at det var vanskeligt at ordne sig med en norsk underhandler i Stockholm. Denovan reiste til Kristiania, og her var statssekretær P. Chr. Holst af den norske regjering opnævnt til underhandler. Da Holst forlangte at se Denovans fuldmagt fra den britiske gesandt, svarede han, at denne ikke havde fundet det raadeligt at indgaa paa Hans majestæts tilbud og derfor ikke havde meddelt nogen fuldmagt. Derimod havde Denovan fuldmagt fra de private parter. Med samtykke af finansdepartementet svarede Holst, at han ikke kunde under- handle med De11ovan, før denne beviste, at han var den af den britiske gesandt udnævnte betroede mand. Denovan havde saa- ledes opnaaet, hvad han havde villet, og reiste med uforrettet sag til Stockholm. FitZgerald erklærede da, at han ikke vilde forhandle med andre end udenrigsministeren. Det hele var et forargeligt spil, en haan mod Norge. Uden- rigsministeren gjorde rede for det forandrede engelske standpunkt, og kongen befalede 7de marts l821, at statssekretær Holst skulde indfinde sig i Stockholm for der at «træde i underhandling om afgjørelse af denne sag med de skadelidte engelske handelsmænds mandatarius, Denovan». Regjeringen erholdt tillige paalæg om at forelægge et udkast til en instruks for Holst, «at denne sag, det snareste ske kan, maa bringes til forlig paa en saadan maade, at ingen dadel falder tilbage paa regjeringen». Den nye resolution var et brud med den ældre. Denovan havde gjennem FitZgerald fremtvunget nye ydmygende indrøm- melser. Da udenrigsministeren 14de marts meddelte FitZgerald denne resolution, gjorde han udtrykkelig opmærksom paa, at Denovan skulde antages som underhandler i egenskab af privat befuldmægtiget for de klagende parter. Statssekretær Holst ankom til Stockholm i april. Han har i sine «Efterladte 0ptegnelser» givet en fremstilling af forhand- lingerne og fælder en skarp dom over grev Engeström, som han beskylder for at have lagt for dagen aabenbar partiskhed for Denovan. Cast1ereagh ansaa det for hensigtsmæssigt at fortsætte med den begyndte pression paa Norge, og FitZgerald blev in- strueret som tidligere, men der skulde kun kræves erstatning for virkelig lidte tab. Dette stemte ikke med Denovans ønsker, som gjerne vilde skrive en regning paa, hvad han kaldte nominelle tab. FitZgerald gav ham raad og anviste den vei at fremstille det virkelige tab saa stort, som det var muligt. Han skulde
