948 NORDLANDS AM’I’. med amtmanden lod han dog skib og ladning udklarere den 17de september. Stead og Mitchell forbeholdt sig ansvar for tabet ved denne forhaling. I Kristiania optraadte Denovan med stor behændighed. Ener- gisk og samvittighedsløst satte han alle hensyn til ret og billighed tilside. Hans handlinger er tydelig belyst i hans egne breve. I Kristiania ønskede han at forhandle med den norske re- gjering, særlig med tolddepartementets chef, grev I. C. H. Wedel .farlsberg. Den norske regjerings betænkning af 20de juli 1819 var netop færdig, da Denovan kom til Kristiania, men den var endnu ikke sendt. Den norske regjerings papirer til sagens oplysning, som departementet havde, ønskede han at faa se. Statsraaden sendte til ham en af departementets funktionærer med proto- kollen, saa Denovan i dennes nærværelse kunde gjøre sine notitser; men hermed var ikke Denovan fornøiet. Denovan har selv i et brev til John Everth af 5te august omtalt, at han var saa heldig at faa departementsmanden til at gaa ind paa at bringe ham den hele samling af de offentlige erklæ- ringer og private breve fra hr. Helliesen, Berg, Juel o.s.v., hvilke han efter Denovans sigende bragte i mørkningen under sin kappe. Det er antaget, at her forelaa en utilbørlig udlevering af offentlige dokumenter mod bestikkelse, men det kan imidlertid ikke godt indsees, at departementet havde noget, som burde skjules. At Denovan gjorde en forbrydersk brug af dem, er en anden side af sagen. Der er i finansdeparte1nentet i den seneste tid af ekspedi- tionschef J. C. Krogh fremfundet et dokument, som er oversendt rigsarkivet, og af hvilket det sees-, at Denovans fremstilling ogsaa her er usandfærdig, naar han giver det udseende af, at vedkom- mende departementsmand var en bestukket forræder. Det omhandlede dokument er konceptet til en erklæring mærket H. (Holst), den departementsmand, til hvem beskyld- ningerne sigter, og erklæringen er af 24de Oktober 1833. Det oplyses her, at Holst indfandt sig hos Denovan efter paalæg af statsraad Wedel Jarlsberg; der angives tiden, og det hele møde skildres i detaljer. Aarsagen til beskyldningen forklarer ogsaa Holst, og det er den, at Denovan i sin fremstilling til sine engelske forbundsfæller har villet give det udseende af, at han har store fortjenester af dem. Den megen tale om en norsk forræder skulde efter dette savne grund. Denovan har utvetydig erkjendt, at den hele ret var paa norsk side. Naar de originale aktstykker kom til den britiske regjering, vilde ingen bestride den norske Stats ret til at behandle sagen som et norsk anliggende.
