H1sTomE. 949 Denovan forstod, at Everth havde løiet, og at de af Everth i London afleverede papirer var nbrugelige; de maatte for enhver pris standses, og Denovan skrev straks et brev til Lord Strangford og anmodede ham om at standse disse papirer, som vilde lede til hans og hans klienters ødelæggelse. Denovan paatog sig at skaffe nye papirer; af de officielle norske opgaver vidste han, hvorledes disse skulde lages. Everths navn var uanvendeligt, Steads maatte komme i stedet. Alt skulde bringes under hans navn, mindst muligt, helst intet, skulde blive tilbage som Everths eiendele“; alle de fremsatte krav maatte for- andres og alle opgaver omgjøres. Samtidig skulde der føres et slag mod tolder Helliesen, til hvem smnglerne nærede et stærkt had. Atter igjen den 11te august 1819 sendte Denovan nye instruk- tioner til Everth. Til fabrikationen af de falske papirer over- sendte han de af Bodø toldvæsen, Schytte og Helliesen, optagne fortegne1ser over varerne ved beslaglæggelsen og paalagde Everth at give det udseende af, at fortegnelsen var givet af ham selv. Denovan skrev et udkast til et brev, der skulde ledsage disse papirer, naar de sendtes tilbage til ham; det skulde hede, at de var fundne ombord paa «Forsøget» ved dettes ankomst til Leith og nu sendtes, om de kunde «kaste noget lys over sagen». Saa- ledes kunde der dækkes over smuglerierne før beslaglæggelsen af varerne, idet alle de indsmuglede varer manglede paa den falske fortegnelse. De papirer, som Everth og Stead havde sendt Lord Strang- ford, var afgjørende beviser for smuglerier i stor maalestok i Lofoten og paa Bodø. Derfor maatte de bort. Maalet var derhos istedetfor Everth at faa den mere uskyldige Stead til varernes eiermand, saa at der tilsidst ikke var noget tilbage, hvoraf de norske myndigheder kunde faa de ilagte mulkter betalt og om- kostningerne dækkede Den 26de august var Denovan i Stockholm, hvor Lord Strang- ford modtog ham venlig. Hans brevveks1ing om forfalskningen af papirerne gik gjennem lorden og foreign office. Lord Strang- ford forelæste ham en depesche fra Lord Castlereagh, hvorefter denne mente, at da Everth &‘ søn havde et handelsetablissement paa Bodø, var det ikke muligt for det britiske kabinet at fratage den norske myndighed retten til at handle med dem i egenskab af undersaatter, hvis deres foretagende ikke havde en fuldstændig britisk karakter - Lord Strangford bemerkede imidlertid lige ud, «at han paa ingen maade vilde gjøre Lord Castlereaghs instruktioner til rette- snor for sin handlemaade». Efter Denovans anmodning havde Lord Strangford tilbageholdt de ham fra London gjennem uden-
