H1SToR1E. 983 Nordland fra enevoldsmagtens inførelse til l8l4. Hvor- ledes kronen i 1666 solgte sit jordegods og sine forskjellige rettigheder i de 6 nordlandske len, er før omtalt (bind I, pag. 516), og ligesaa, hvorledes denne vældige eiendom udstykkedes og opdeltes, saa den kom paa forskjellige hænder. Dermed op- stod de godskomplekser, som i de senere tider tilhørte en række af nordlandsslægter: I-IoL9t, Brodtkorb, Coldevin og andre. Denne ophobning af jordegods havde sine skyggesider, men de store, godseiende familier med sine gaarde blev oftere midtpunkt for distrikterne, og adskillige eiere var som nordlandske patriarker. Embedsgaardene og fremfor alt præstegaardene blev ogsaa som centrer for nordlandsk kultur og for kundskaber. Didrik Beinck, der en tid var foged i Lofoten, skrev en naturhistorisk beskrivelse over denne landsdel, der udkom (paa latin) i Amsterdam 1683. Ved forordningerne af 1647 og 1757 blev nordlændingerne lagt ind under sjøindrulleringen. Efter Kristian V’s lovbog af 1687 (6--l3-13) kunde til Nordland som til Finmarken ved dom forvises de, som havde gjort sig skyldig i 1øsagtighed, naar vedkommende var beslæg- tede eller besvogrede. De herhen hørende bestemmelser er om- talte i beskrivelsen af Finmarkens amt (bind II, pag. 67). Det var til bergværkerne søndenfjelds og til fiskeværene nordenfjelds, at vedkommende forvistes ved dom. Om denne sag er der for- skjellige reskripter, men det var især til Finmarken, at de for- vistes. Efter reskript af 1Ode september 1784 skulde de for- brydere, mest tyve, som efter reskript af 1759 hendømtes til Finmarken, herefter hendømmes til fiskeværene i Nordlandene, men ved reskript af 25de juli l8lO skulde tyve dømmes til tug-thus og ikke til fiskeværene i Nordland. W Allerede før Kristian V’s lovbog kom, var folk dømt til fiske- værene i Nordland. I en thingprotokol for 1655 i Bergens stiftsarkiv heder det nemlig: «Den 9de januar 1655 blev Mari -]’ohansdafter Haavik (Ølve i Kvindherred) forvist til et eller andet fiskevær paa Nordland, da lmn havde forseet sig ved leiermaal med sit søskendebarn (far- brodersøn) Nils Nilsen Store-Dale (Ølve).» Undertiden forvistes de til Nordlandene, naar de ikke kunde betale ilagt bod. Paa et lagthing, afholdt i Bergen den 1lte juni 1732, blev Brita ()lsdatter Urke fra Søndmør for leiermaa1 (og barnefødsel) med sin husbonde Knud Leknes tilkjendt at bøde fuld mande- bod, 3 mark 18 lod sølv, og saafremt hun ikke ermeldte bøder kan udrede, bør hun forskikkes til fiskeleierne i Nordlandene og der hendes livstid i arbeide forblive.
