934 NORDLANDS AMT. Kristian V’s og Fredrik IV’s krige synes ikke at have havt nogen umiddelbar indflydelse paa Nordlands indbyggere, undtagen forsaavidt disse krige forøgede skatterue. I det attende aarhundrede begyndte man at tage sig af for- sømte finner. Allerede biskop Erik Bredal havde som berørt i midten af det l7de aarhundrede arbeidet paa finnernes under- visning; men hans bestræbelser bar ikke synderlig frugt. Den lOde december 1714 var af Fredrik IV i Kjøbenhavn oprettet et missionskollegium for kongens hedenske undersaatter i Ost- indien, og det nordlandske og finmarkske missionsvæsen blev den 19(le april 1715 henlagt under dette kollegium. Sogne- præsten til Vedø, siden lektor i theologi ved Trondhjems skole, Thomas v. lVesten, tog sig som missionskollegiets vikar med iver af finnernes omvendelse. Von Westen (født 1682 i Trondhjem, død sammesteds 1727) er omtalt i beskrivelsen af Finmarkens amt (bind II, pag. 335-39). De vidtløftige strækninger, paa hvilke finnerne holdt til, fra Søndre Trondhjems amts nordlige del og indtil Finmarkens yderste gi-ændse, blev inddelt i l3 missionsdistrikter, hvoraf 6te, 7de, 8de, 9de, lOde og 11te distrikt vedkom det nuværende Nord- lands amt, samt 12te og 13de distrikt eller Namdalen og Indherred det trondhjemske. Hvert distrikt havde sin missionær og skoler samt forsamlingshuse, 4 kirker eller kapeller byggedes i Vefsen, i Ranen, i Beieren og i Tysfjorden. Til bestridelse af udgifterne henlagdes en aarlig afgift af samtlige landets kirker og over- skuddet af de Staten tilhørende nordlandske og finmarkske kirker, saa missionsvæsenet fik et anseeligt fond, der først benævntes den nordlandske og finmarkske missionskasse, senere det nord- landske kirke- og skolefond. Det nor(llandske kirke- og skolej’ond eiede isin tid mange kirker i Nordland (kfr. reskript af 27de november 1716 og 12te januar 172O). I henhold til lov af 1ste august 182O blev kirkerne solgt; fondet eier nu (kfr. kirkelov af 3dje august l897 § 10) alene sognekirkerne i Hat“flelddalen, Værø, Røst, Dom-berg og Andenes samt kapellet i fiskeværet Henningsvær; endvidere eiede fondet kapellet i fiskeværet Steine. Dette var (ligesom kapellet i Henningsvær) opført 1852 af reisværk med ind- og udvendig paneling, men ødelagdes fuldstændig under en storm i l905; nogen bestem- melse om dets gjenopførelse er endnu ikke truffen. I det 18de aarhundrede vedblev nordlændingernes handel at være afhængig af de bergenske kjøbmænd. Egentlig mono- poliseret var ikke handelen, da Trondhjem ved sine privilegier O forordning af 7de august 1697 var ligeberettiget-. Bergens handlende havde dog ved privilegier af 29de april l702 § 3 og forordning af l2te september l753 kap. 2 3 stor magt over sine skyldnerc.
