Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/941

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


msTomE. 931 samme bliver landets beskaffenhed, øernes og fjordenes beliggen- hed mod hverandre nøie betragtet. Vel maa man sande Albert Dass’s dom i fortalen til hans udgave af «Nord]ands Trompet», at denne beskrivelse i «vers og rim er mere nøiagtig over -landet og indbyggernes levemaade end mangen beskrivelse over Norge, der siden i ubunden stil er udkommen», men dog kunde der være spørgsmaal, om Nyerup har ret, naar han mener, at bogen «mere lader sig læse som topografi end som poesi». Thi egentlig er det dog den gjennem foredraget aandende digter-livlighed, der vækker og vedligeholder opmærksomheden. Man ser, at det hele er skrevet med lyst og glæde, skjønt tillige med en bevægelighed i opfatning, der af- speiler de anskuede tilstandes forskjellige indtryk paa stem- ningen.» Ved disse egenskaber og ved de letflydende vers og det heldig valgte metrum er «Nordlands Trompet» i Norge bleven en folke- bog, skjønt forfatteren i de enkelte udtryk ikke har lagt an paa at skrive populært. Vistnok findes her en mængde norske ud- tryk, som dengang ikke brugtes i skriftsproget-, men ved siden heraf er eder franske og tyske ord, og den romersk-græske gude- verden optræder ikke sjelden indgribende i nordlændingens livs- forhold. Af Dass’s religiøse digtninger er katekismus-sangene («Dr. Mort. Luthers lille katekismus, forfattet i bekvemme sange I’l11“ der føielige melodier») de betydeligste Disse sange havde han færdig 1698. Han har dediceret bogen til sin fætter dr. Peter Jespersen og sine mange slægtninge paa He]geland, og P. Jesper- sen har vistnok taget sig af bogens trykni11g, thi den udkom l714, nogle maaneder før P. Jespersens død. Det var Dass’s hensigt, at «de unge skulde lære katekismen syngende», og han har ved alle sangene angivet kjendte melo- dier, mange laant fra verdslige viser. 1 disse sange lægger Dass for dagen stor færdighed i ver- Sets behandling, og deres foredrag er varmt og indtrængende. Landstad har i sin salmebog gjort et udvalg af disse sange, hvorved Dass for første gang kommer tilorde i den norske kirkesang. Yndet og udbredt var ogsaa Dass’s «Aandelige tidsfordriv eller bibelske visebog». Den er en samling af fortællinger fra det gamle testamente, gjenfortalt paa vers. Af disse digte er sangen om Jephtas løfte («Det hændte sig Jephta, den Gileads mand») blevet sunget overalt i landet. Dass’s «Evange]ier, sangvis forfattede» udgaves sammen med svogeren 1Sleen llZirlmands sange over epistlerne. De er af ringere værdi, men har dog havt stor udbredelse. De bibel-