Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/918

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


908 Nonn1.AN1)s rim-. men nu var han bleven stærkere. Ved slig kur og saadan me- dicin, som han fik. helbrededes han uventet. Man kan trygt sige om ham, at han blev forandret i enhver henseende, baade i sin maade at være paa og i sin opfatning Ligeledes har strabadserne gjort Jacobs søn, Francesco Querini stærk, og lige- dan gik det mærkvæ1-dig nok med kjøbmanden Andreas søn, Pietro Gradenigo, som kun var 18 aar gammel. Bernardo fra Carliesi var tidligere styrmand paa det for- ulykkede skib. Da en saa lang tid var gaaet, og da man flere gange sandfærdig havde paastaaet, at skibet var gaaet under, og man ingen underretning havde om det modsatte, men fuldstændig havde opgivet haabet om deres frelse, saa havde hans hustru, som skik og brug er for de hæderlige og svage kvinder-, som trænger støtte, giftet sig, og da hun gjennem os fik sikker under- retning om, at han var i live, gik hun straks ind i et hæderligt kloster for at vise, at hendes sind var rent og kyskt, og hun opgav forbindelsen med den nye ægtemand. Dette er rosværdigt og ikke, som det almindelig pleier at gaa. Hr. AlviZe di Nassi, baadsmand, hr. Andrea di Piero, ma- tros, hr. Nicolo de Trato, matros, hr. Nicolo Querini, en tjener eller snarere opvarter for vor fører, og endelig Vrialo Anexo Lapello, alle disse vendte efter at have opfyldt sine pilegrims- løfter tilbage til Venedig fra den 4de til 25de januar 1433. Disse bekræfter rigtigheden af alt, som her er fortalt og nedskrevet af mig-, den før nævnte Antonio (li Corado. UnionStiden til enevoldSmagtens indførelse. I den senere middelalder gik det tilbage med Nordlands gamle vel- magt. Bønderne og handelsmændene kom i en trykkende af- hængighed af det hanseatiske kontor i Bergen, som var Nord- lands økonomiske herre, og som i nordlandsgjælden havde en sikker støtte for denne magt. Hvorledes dette udviklede sig, er omtalt i afsnittet om Nordlands handel (bind 1I, pag. 202). Nordlands bønder og fiskere blev næsten alle leilændinger, mange under erkestolen, og de var gjældbundne til kontoret i Bergen. Nordland var blevet den mest afhængige del i landet. En af den trondhjemske erkestols vigtigste indtægter var handelen med fisk, og den fik fisken dels i tiende dels som ind- tægt af sine vidtløftige besiddelser. Querini oplyser, som for fortalt, at erkebispen i Nordland reiste med et følge paa 200 personer. Erkebispen synes at have bestyret sine eiendomme ved de saakaldte sædesvende, og antallet af disse kjendes ved refor- mationstiden; i aaret l538 var der i Alstahaug Sogn 2 sæde- svende, i Rødøen 3, i Gildeskaal 1, i Salten 4, i Lødingen 1, i Røst 1, i Lofoten 1, i Vesteraalen 1 og paa Andenes 1.