Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/919

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


H1SToH1E. 909 Haalogaland og Finmarken var fremdeles i det 15de aar- hundrede udsat for herjinger af russere. I 1420 klager folk i Nordland og Finmarken til Norges daværende konge, Erik af Pommern, over russerne, som herjede, skjønt der var sluttet Vaabenstilstand : «Vor naadige og høibaarne fyrste herre Erik hilser alle, som bor paa Haalogaland, kjærlig og med Gud, kundgjørende, at vi beklager den vaade, hvori vi staar for russers og hedningers skyld, da de længe har gjort grov skade og længe vil gjøre det, da vi formedelst vor fattigdoms skyld ei længer formaar at værge os, hvis ikke Gud og Eders naade kommer os til hjælp, fordi vi maa ligge ude i orlog baade vinter og sommer. Ingen hjælp har vi uden den fattige almue og enkelte ombudsmænd. Heller ikke vil de holde nogen stilstand med os, og i den gode dag og fred (o: stilstand), de havde sluttet med Eders naade, slog de ned Eders folk og fangede og bortførte kvinder og gjorde stor skade. Vi haaber til Gud, at Eders fattige almue paa Eders vegne vel maa have hevnet sig for den skade, de gjorde.» - Samtidig med brevet sendtes to lendermænd, der skulde tale nordlændingernes sag. I den første halvdel af det 16de aarhundrede herskede i Nordlandene dyrtid og hungersnød, og befolkningen her maatte blande mere bark i brødet end sædvanligt. I Nordland var reformationen og forandringerne paa det kirkelige omraade ikke forberedt. Nordland og Finmarken havde stadig hørt til Trondhjems bispedømme og synes i det hele at have sluttet sig til sin sidste erkebiskop, Olav Engelbrigtssøn; de blev straffet for sin troskab. Eske Bilde, Thord Røed m. fl. drog tidlig paa vaaren 1537 mod erkebispens folk i Trondhjem, og de sendte Knut Alvssøn med et skib nordpaa for at bringe erkebispens folk til underkastelse og for at brandskatte dem. Flere af erkebiskopens tilhængere i Nordland fik bøde haardt, og Knut Alvssøn førte tilbage fra sin berygtede nordlandsfærd gods og mange kostbarheder. Enkelte mistede alt, hvad de eiede; de tog indbo og løsøre, jægter og fiskevarer, men de fik en del tilbage. Under syvaarskrigen, l563-7O, synes i Nordland og større dele af det øvrige Trondhjems stift ikke at have været dansksindede. Begivenhederne fra den første halvdel af aarhundredet var i friskt minde. Da den svenske høvedsmand Claude Collart 1564 er- obrede Trondhjem, reiste to nordmænd, Peder paa Egge og Kri- stofer Henrikssøn, til Nordland og Finmarken, hvor de sammen med adelsmanden Axel Gyntersberg paa Torget tingede med be- folkningen og overtalte dem til at give sig under svensk herre- dømme. Danske mænd, som var deroppe, blev efter Kristofer Henrikssøns raad som fanger sendte til Trondhjem til den svenske