I-IIS’I’ORIE. 907 men ligger under kongen af Danmark. Der er den hellige Bir- gitas kjæveben eller en del af hendes hovedskalle. Det var vor hensigt da at finde hjælp til Stintinborg (Stäkeborg) til hr. Zuan Franco, en venetiansk borger og en hædret dansk baron. Dette sted laa 30 dagsreiser eller mere borte fra den lige vei. To af vore ledsagere, som var hurtige tilfods, men lidet omtænkte, gik omtrent to bueskud i forveien, og da de traf to tydelige stier, slog de ind paa den mindst befærdede, men steilere. De gik da den vei og kom forbi Vadstena den 3dje juli, og vi 9 andre, som var tilbage, kom til Vedstena den 5te juli og hvilte os der. Den 6te juli drog vi fra Vadstena og kom til Stintinborg den ]3de juli. Vi tog ind hos den anseede ridder, der var un- derrettet om vor ulykke og vor vandring. Der gjenfandt vi vore to forsvundne fæller og glædede os ved gjensynet. Ved vor ankomst viste ridderen, hvor godt og kjært det er for lands- mænd at gjense og tale med hverandre, og mest for dem, der er medtagne og hjemsøgte af ulykker. Han hædrede os paa en- hver maade, klædte os, gav os mad, tilbød og gav os penge for brug i fremtiden. Han forsynede os med gode ridebeste og fulgte os med l2O heste, idet vi i to dage stadig reiste gjennem hans land. Da vi dernæst havde taget afsked fra ham, idet vi gav ham, hvad vi i vor elendige stilling kunde, anbefalede han os til sin søn, og han fulgte os med 3O ryttere til Vadstena, hvor- fra vi var komne; did kom vi den 3Ote juli, og der blev vi til den 2den august, idet vi ventede paa en passende anledning til at reise. Den 2den august drog vi fra Vadstena, og vi kom til Lodesa (Lødøse), efterat vi havde taget afsked med den ædle riddere søn og takkede ham paa en passende maade. Vi kom til Lodesa den 7de i nævnte maaned, og der fandt vi skibsleiligheder, den ene mod vest, den anden gjennem Tyskland, og her delte vi os. Den 27de august skiltes jeg, Christofal Fioravante, som havde været medlem af skibsraadet paa det forulykkede skib, og C’orado de Lione, som havde været hushovmester paa samme, og jeg, Nicolo de Michiele, som havde været skriver, fra de 8 andre. Disse drog mod vest, og vi mod Venedig over Storich, dernæst over høie fjelde, dale og floder og bække, snart tilfods, snart tilhest med den almægtige Guds hjælp. Vi angav stadig, at vi drog til Rom, og vi ankom til vor elskede by Venedig den 12te Oktober 1432 sunde og styrkede, efterat vi havde taget afsked med den nævnte tredje fælle, som drog til sit hjem. De andre 8 fæller drog til England, blandt dem var Pietro Querini, den ovenfor nævnte fører. Han havde før disse ulyk- ker været sygelig, da hans legeme var af en svag konstitution,
