888 NORDLANDS AMT. hjemstavn og vore ulykker, og de gav os fuld af medlidenhed og forbauselse at spise uden betaling, saa at l2 mennesker og 3 heste blev underholdt under hele reisen i 53 dage med en be- kostning af 4 floriner, som vi havde faaet i Trondon. Paa denne reise fandt vi bjerge og dale, som var meget golde og frygtelige. Og der var en mængde dyr, som gjeter, og fugle, aarfugl og agerhøns, som var hvide som sne (ryper), og fasaner saa store som gjæs (tiur). I St. Olavs kirke ved foden af metropolitansædet saa vi et ganske hvidt bjørneskind; som var 14V2 fod langt. Vi saa falke, høge og forskjellige andre sorter falke, som var mere hvide end de pleier at være, og det kom af den store kulde, som hersker i disse egne. Paa en saadan reise glemte vi allerede vore ulykker, og for- nøiet kom vi saa langt, at vi kun havde fire dagsreiser igjen til borgen Sticbimborg (Stäkeborg), hvor hr. Zuan Franco boede. Men først kom vi til et sted, kaldet Vadstena, hvor den hellige St. Brigita er født. Hun oprettede en streng orden for kvinder og præster. Til hendes ære byggede kongerne og fyrsternei Vesten en meget anseelig og mærkelig kirke, hvori jeg talte 62 altere. Taget var helt af kobber. Her bor meget fromme non- ner med sine præster, og de lever efter den nævnte ordens regler. I det nævnte kloster blev vi modtagne som fremmede og træn- gende, da det er rigt og velstaaende; efter den fromme skik giver de husly til fattige, saaledes gav de ogsaa os mad i over- flod. To dage senere drog vi for at træffe vor landsmand Zuan Franco. Til ham kom vi efter 4 dages reise, og ingen kan tænke sig, hvilken trøst det var for os at se ham. Men ikke mindre glad blev hr. Zuan ved at se os. Han var meget venlig og hjertelig mod os, da han ved vor‘beretning havde faaet besked om vore hændelser og vort skibbrud; han viste saa stor omhu og iver for at understøtte og hjælpe os, at den ikke godt kunde være større; han var af vane og af natur meget venlig og gav- mild. Jeg tror, at han i de 15 dage, vi var hos ham, baade med ord og i gjerning søgte at behandle hver en af os vel, saa vi kunde ikke have havt det behageligere i vore egne hjem. Da den tid kom, da mange kristne fra fjerntliggende egne pleier at søge til St. Brigita’s kirke i Vadstena for at faa synds- forladelse. sagde den brave hr. Zuan, at han til hjælp og til veiledning selv vilde reise med og føre os med til det nævnte valfartssted, ikke alene forat vi skulde faa den grun- dige syndsforladelse, men ogsaa for at se sammenkomsten af saa mange fromme mennesker og endelig for at faa underretning, om der noget sted paa kysten var skibe, som skulde reise til
