886 NORDLANDS AMT.. timer. Men da vi drog sydover og fjernede os fra de nordlige egne, tabte vi for en kort tid synet af solens straa1er. Men selvom solen forsvandt, b1ev. dog dagen klar, da solen kom frem igjen efter en times forløb. Men som beboerne af vor frelses ø - jeg mener den ø, vi boede paa - sagde, saa ser de altid solen i tre maaneder, som før berettet. Saa seilede vi mellem mange øer -og altid mod syd mellem sundene, og jeg hørte stadig skrig af maaser og andre sjøfugle, som havde sine reder paa øerne. Men da den tid kom, da vi skulde sove, blev de alle stille, og de angav tiden for hvile og- saa for os; selvom det var dag da, lagde ogsaa vi os til at sove. Saaledes seilede vi afsted i lå dage næsten stadig med god vind, og altid styrede vi efter varder paa toppene af øerne, hvilke an- gav den greieste og dybeste led. Mange af øerne fandt vi be- boede, og vi blev modtagne med venlighed af disse folk. Præsten underrettede dem om vor stilling, og derfor gav de os af sin mad, me1k, fisk og lignende ting uden betaling. Det traf saa til, at vi paa vor vei mødte den erkebiskop, som præsten reiste for at besøge. Denne geistlige var herre over alle disse steder og øer og kaldtes archiepiscopus Trundu- nensis (erkebispen i Trondhjem). Han kom med to skuder, som blev tagne paa slæb. Hans følge var mere end 200 personer. Vi blev forestillede for ham, og da han havde hørt om vore hændelser, stilling og om vor nation, følte han megen medliden- hed med os og stillede sig til vor tjeneste, skrev et brev til sit bispesæde, som hed Trondon, hvor St. 0lavs, kongen af Norges, legeme laa; thi til det sted vilde vi komme, og ved hjælp af dette brev lik vi senere god modtagelse. Jeg fik en hest. Da vi havde fortalt meget om vort skibbrud, drog vi videre paa vor reise. Da vi kom til Trondon, og da vor beskytter fik høre, at der var krig mellem tyskerne og hans herre, kongen af Norge, be- sluttede han ikke at reise længere, og satte os iland paa en ø i nærheden, som var beboet og laa lige ved Trondon; han anbe- falede os til indbyggerne paa den ø og vendte selv tilbage. Den følgende dag, som var den hellige Kristi himmelfartsdag, blev vi ført fra det nævnte sted til en meget vakker kirke, som var ind- viet til St. 0lav. Der var styreren og alle indbyggerne, og vi var ved messen der. Da gudstjenesten var over, blev vi præ- senterede for styreren, og det blev fortalt ham, hvem vi var, og hvorledes vi var kommet did; forbauset og venlig spurgte han mig, om jeg forstod latin. Jeg sagde, at jeg kunde det; da ind- bød han os først alle sammen hjem til sig; vi skulde spise middag hos ham, naar han sendte bud til os; saa lod han os vende tilbage til kirken, hvor vi blev en kort stund. Derpaa kom der en geistlig, med hvem jeg gik og talede om vor for-
