I-IISTORlE. 88-5 af nogle steder, hvor deres huse er byggede. Nær ved denne ø var der nogle andre øer, og nogle af dem var beboede og nogle ubeboede og af middels størrelse.- Den ø, vi var paa, var tre miglier i omkreds. I den tid, vi var der, blev vi venlig behandlede efter deres evne, og i to maaneder spiste vi græsselig meget af deres levnetsmidler; det var smør og fisk og nogle gange kjød; vi kunde aldrig blive mætte. Hvis de nævnte levnetsmidler ikke af naturen havde været let fordøielige, vilde vi vistnok være døde af at have spist formeget. Vor medicin var nysilet melk, thi enhver af familiefædrene der havde 4-6 smaa kjør til sin families underholdning. Da mai maaned var kommen, - og ved udgangen af denne pleier de at føre sin fisk til det før nævnte sted Bergen, -- saa begyndte de at gjøre sig istand til at føre os afsted paa samme t-id, som de førte fisken. Men nogle dage før havde en dame, hustruen til den øverste styrer for disse øer, faaet vide om os. Hun var ikke tilstede paa de kanter, men fordi vi var komne til den egn, sendte hun sin huspræst med en baad, som roe(les med l2 aarer; han gav mig som den fornemste i nævnte dames navn 6O stokfisk, som var tørret i vinden, og tre store brød, som var runde som vore rugbrød og Stegt i asken. Han sagde, at sendingen kom, fordi den nævnte dame havde hørt, at vi var blevne slet behandlede af dem, som vi boede hos; vi skulde lige- frem sig-?, om nogen havde gjort os uret, forat hun kunde gjøre alt godt igjen. Hun befalede dem, der boede paa øen, at de skulde sørge for godt følge for os og føre os til Bergen. Vi takkede og undskyldte vore værter og sagde, at de intet galt havde gjort, og roste deres gode opførsel, og da jeg havde en paternostersnor af ambra, som jeg havde fra St. Jacop di Gali- tia, sendte jeg den til den nævnte dame, forat hun skulde bede til Gud for vor lykkelige hjemkomst. Da tiden for vor afreise var kommen, blev vi efter anvis- ning af presten, da han var en tysk prædikebroder, tvungne til at give for hver enkelt af os i betaling to kroner for maaneden, og de fik af os seks kopper af sølv, seks gafler og seks skeer. Den største del af dette kom i den onde broders haand. Maaske gjorde han sig ikke nogen bekymring i saa henseende, da han syntes han fortjente det, fordi han havde været tolk, og for at der intet skulde være tilovers for os efter den ulykkelige reise. Den dag, vi reiste, fik vi alle fisk som gave af dem, og da vi tog afsked, græd kvinder og børn, og vi med dem. Præsten drog afsted med os for at besøge sin erkebiskop og bringe ham hans del af det erhvervede gods. Vi drog afsted paa en aarstid, da dagen allerede var bleven lang; ved udgangen af mai maaned saa vi solen i træk i 48
