Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/877

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


I-IISTORIE. 867 l897 og et uddrag af professor Alexander Bugge i «Kringsjaa». Begge de ita1ienske beretninger er trykte i VeneZia i 1559, senere udgaver af 1574, 1583, 1606 af Gio Battista Ramusio («Na- vigationi e viaggi», 2det bind). I 188l har en venetianer C. Bullo trykt et haandskrift fra l480 til den geografiske kongres i Venedig 1881 (C. Bullo,- «Il viaggio di M. Piero Querini e le rela- Zioni della republica veneta colla SueZia,» VeneZia l881). Det indeholder kun den af Antonio di Chorado nedskrevne beretning. En afskrift af Qverinis beretning fandt professor G. Storm i Rom i et romersk bibliothek i en gammel afskrift fra det 15de aar- hundrede og erhvervede et fotografi af haandskriftet, og dette er nu i universitetsbibliotheket i Kristiania. Desuden er der af Qverinis egen beretning et manuskript i Venedig og et i Florens; af Christofalo Fioravantes er et manuskript i Mantova (det ældste) og tre i Florens. Endnu findes paa Røst efterretninger om de strandede italie- nere, og disse efterretninger er vistnok ikke uden værd. Der er tre øer omkring Røst, som heder Sandø, men den, paa hvilke italienerne strandede, er den ø, som ligger 1 km. syd- vest for den 267 meter høie ø Storjjeldet og lige nord for øen Ellefsnykm. Denne ZSandø er kun henimod O.1 km.9 stor, 4Ol) meter lang, knauset, men ikke høi, og der staar endnu en som- merbolig og et nøst paa nordsiden. Paa sydsiden er en bugt, som vender mod Ellefsnyken, og her var det italienerne efter beret- ningen paa Røst strandede, og det heder her, at baaden drev fra dem i dragsuget, medens det siges i italienernes beretning, hvad der vel er rigtigt, at den skrøbe1ige baad sank, da de paany vilde gaa i den. Øen Storfjeldet var dengang beboet, nu er den ubeboet. Øen Storfjeldet er efter beretningen paa Røst blevet øde, først fordi et skred tog to gaarde paa østsiden, og dernæst gik til- grunde fire baade med folk, som skulde til eller fra Røst kirke; disse omkom paa den grund, som nu kaldes Blodgrunden paa nordsiden af Aafjorden I den italienske beretning heder det, at aarsagen til, at der kom folk til Sandø om vinteren, var en drøm. Rimeligere er røstværingernes beretning, at man fra gaardene paa Storfjeldet saa, at det røg paa Sandøen, og da ingen folk fra Storfjeldet var der, saa reiste de hen for at se, hvem det var. De var i begyndelsen bange for at ro did, og desuden er der imellem øerne en ikke helt ufarlig strøm. Røstværingerne fortæller videre, at der var to lig, og de blev begravet paa Sandøen. Mærker efter graven sees endnu, og den ligger paa dens nordside, omtrent midt paa øen mellem