844 No1m1.ANÐs AMT. nes familiesæde Bjarkø paa Haalogaland, efter hvilken Joaus des- cendenter sædvanligvis kaldtes Rjarkøingerne. Rannveigs fader, Thore Hunds søn, hed Sigur(l, og Rannveig og Joans søn var Vidkunn Jenssøn paa Bjarkø. Blandt anseede mænd paa Haalogaland i Olav Kyrres tid nævnes Ketil Krok. Det heder, at kong Olav skaffede ham et godt giftermaal der og gav ham lendermands ret. Det heder videre, at mange anseede mænd nedstammede fra ham, men det siges ikke, hvem de var. Under Magnus Barfod gjorde i l095 gudbrandsdølen Thore paa Steig, ogsaa kaldet Steigar-Thore, op1-ør, men han maatte flygte for Magnus og kom til Haalogaland Sammen med ham var Egil AaskelLvsøn fra Aurland, og de vilde have en dansk mand, Svein, søn af en vis Harald Flette, til konge. Thore laa ved Hevringen, nu Hove-ling, et forbjerg nær Trond- hjem, men styrede over fjorden til Vagnvik, forlod skibene der og drog tillands over fjeldet, da han ikke kunde slippe ud fjor- den. Thore var gammel og meget fed og maatte lade sig bære paa en bør ned til Teksdalen i det saakaldte Seljuhverfi eller Jøssund Sogn i Fosen. Navnet Teksdal er endnu til paa en gaard i denne dal, ved en bugt indenfor Vallersund. Thore har taget veien fra Vagnvik over til vandet Torkvitlan og Skogdalselven; derfra over 0lshøifjeldet til Raak inderst i Skjørn, og herfra igjen over til Gjølge, samt langs Gjølge- og Teksdalsvatns lille vasdrag til disses udløb nedenfor Teksdal gaard. I Teksdal skaf- fedes skibe tilveie, og maaske har oprørerne havt skibe der i nærheden, da det siges, at Thore gik ombord paa et stort og godt skib,. som han havde ladet bygge. De styrede lige op til Bjarkø, hvor Joan Arnessøn og hans søn Vidkunn, som da var hjemme, maatte tage flugten over hals og hoved, medens Thores flok rø- vede alt løsøre og brændte gaarden op tilligemed et godt lang- skib, der tilhørte Vidkunn. Da skibet holdt paa at fortæres af luerne og hældte over til bagbord, raabte Thore spott-ende: «Bedre til styrbord, Vidkunn l» Joan og Vidkunn reiste sydover til kong Magnus, som stod i begreb med at drage nordefter. Thore og Svein havde ikke tæukt, at Magnus vilde umage sig nordover efter dem. Fra Bjarkø styrede de sydefte1-, og drog saaledes lige imod Magnus. Overa1t plyndrede de. De fik ikke øie paa Magnus’s flaade, førend de var komne helt nær Harmfjorden, Velfjorden, omkring Torget og Brønnø. De vovede ikke at binde an med kongens Overmagt og flygtede hver til sin kant. Svein sty- rede ud tilhavs, nogle reiste ind i fjorden, og Thore og Egil seilede tilbage forbi Velfjorden, til de naaede Esjetun, nu Hestun, paa Havnøen, hvor de gik i land i den tro, at det var fastland. Magnus satte efter dem, og da hans flaade nærmede sig, blev
