H1sToR1E. 843 ransage skibet, og Odd gjorde ingen indvendinger. Kongen fandt intet. I hans følge var en ung mand ved navn Thorstein, beslæg- tet med Thore Hunds æt, og en ven af Odd. Han blev tilbage paa Odde skib og spurgte ham, hvorledes det egentlig forholdt sig. Odd fortalte, at varerne laa skjulte i en sæk. Thorstein sagde, at kongen sikkert næste dag vilde ransage paany, og raa- dede Odd til at gjemme sækken under kongens eget sæde. Kon- gen kom, satte sig i høisædet, og lod ransage høit og lavt, men forgjæves. Da han gik, gav Thorstein Odd det raad at gjemme sækken i seilet under raaen. Kongen vendte kort efter tilbage til Odde skib, og ransagede paany, men uden held. Thorstein blev atter et øieblik tilbage og raadede til at skjule finnegodset i land bag et nes og ikke bringe det ombord, før han skulde seile bort. Odd gjorde saa. Kongen kom ogsaa og lod hver krog gjennemrode, men intet fandtes. Kongen sagde, at aldrig havde nogen før spottet ham saa, og han var meget vred. Om aftenen kom der vind op. Odd bragte fiunegodset ombord og seilede afsted. Tidlig om morgenen vilde kongen ransage skibet engang til. Men da de kom ud af teltene, saa de Odds skibe langt ude ved øerne. «Denne gang,» sagde kongen forbitret, «slap Odd, jeg maa erkjende, Thorstein, at du godt hjalp din ven, som du agter høiere end mig; men det er ikke saa under- ligt, om du slægter din æt paa i svigefuldhed.» Thorstein mente, at det var en god gjerning at hindre kongen i at dræbe Odd, der havde været hans ven, for en sag, der neppe var døds- sag, om den kunde bevises. Odd kom til Island, og da Haarek, en frænde af Thorstein, kom til Island i det store uaar (l056), bad Odd ham til sig for hele vinteren, og om sommeren gav han ham nogle gode heste til Thorstein, hvem han selv og hans skibskamerater skyldte sit liv. Haarek kom til Norge med hestene til Thorstein, og denne blev ilde faren, da det kunde udlægges som et bevis paa, at han havde hjulpet Odd. Thorstein foregav, da han viste kongen hestene, at det var til ham, Odd havde sendt dem som gave. Men kongen lod sig ikke dette indbilde, men sagde: «Det er dig, ikke mig,- han har sendt hestene; du skal have dem og oven i kjøbet døden.» Han gav straks befaling til at dræbe Thorstein. Men ingen vilde, da de alle holdt meget af Thorstein; de bad for ham, og han fik be- holde liv og landsvist, men han maatte forlade hirden og var siden altid i unaade hos kongen. Hvem der efter Einar Fluga havde finnefærden, vides ikke, med mindre Einar skulde have levet indtil efter Olav Kyrres død i 1093. -]oan, søn af Arne Arnessøn, blev omkring 106O gift med Thore Hunde sønnedatter Rannveig og kom i besiddelse af den- S
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/853
Utseende