838 NORDLANDS AMT. Øresund, var kong Knut mere hengivne end ham. Kong Olav vilde da drage landeveien gjennem Gautland til Norge og lade skibene vogte af sveakongen. Haarek af Tjotta sagde, at han ikke kunde gaa tilfods til Norge; han var gammel og tung og lidet vant til at gaa, og nødig vilde han skille sig ved sit skib, som han havde udrustet med flid. Kongen svarede: «Bliv du med, Haarek, vi skal bære dig, hvis du ikke kan gaa.» Haarek kvad da et vers, hvis indhold kan gjengives saaledes: Uden frygt skal jeg ride de skummende havheste heller end at gaa den lange vei; selv om der ligger mange folk paa kong Knuts flaade i Øresund, er jeg ikke ræd; det ved alle. Kong Olav lod skibene sætte op, men Haarek ventede paa god vind, seilede saa langs Skaane, til han kom vest til Holar ved Skaanør. Da lod han om aftenen, medens vinden var god, tage seilet ned, og ligesaa masten og vindfløien; han lagde rundt hele skibet ovenover vandgangen graa tjeld; saa lod han nogle faa ro forud og agter, men de fleste mænd sad lavt i skibet. Kong Knuts vagtmænd saa skibet og mente, at det førte Salt eller sild, da der var saa faa folk og aarer. Skibet syntes dem graat og utjæ1-et og var tungt lastet. Men da Haarek i sundet var forbi flaaden, lod han reise masten og heise seil og satte op forgyldt veirfløi; seilet Var hvidt som sne og med røde og blaa sti-iber. Kong Knuts mænd sagde til kongen, at vistnok havde kong Olav seilet forbi der. Kong Knut sagde, at kong Olav nok var for forstandig til at fare med ét skib gjennem flaaden, og han fandt det rimeligere, at det var Haarek af Tjotta eller hans lige. Det antoges for givet, at kong Knut har vidst om Haareks reise, og at denne ikke vilde have reist slig, hvis der ikke havde været en venskabelig aftale mellem ham og kong Knut; det viste sig sikkert siden, da venskabet mellem kong Knut og Haarek blev kjendt. Da Haarek seilede nord forbi Veðrey (Væderø i Halland), digtede han et vers, hvoraf meningen er, at enkerne i Lund og pigerne i Danmark ikke fik le ham ud, fordi han ikke turde reise hjem sjøveien. Haarek standsede ikke, førend“han kom til sin gaard paa Tjotta. Haarek af Tjotta mindedes, at Aasmund Grankelssøn havde banket hans huskarle. Hans tyvesesse laa fuldt udrustet ved hans gaard, og han sagde, at han vilde reise til Trondhjem. En kvæld 1028 gik Haarek til skibet med nær 8O mand, roede om natten og kom henimod morgenen til Grankels gaard; der slog de ring om huset og satte ild paa det. Grankel og hans mænd blev indebrændte, og nogle blev dræbte ude, ialt 30 mand. Saa reiste Haarek hjem til sin gaard; Aasmund var hos kong Olav. Da kong Knut i 1028 kom til Nidaros og paa et 8 fylkers
