808’ NoBm.ANns AMT. baade i Tromsø amts beskrivelse (bind I, pag. 565 ff.) og i Fin- markens amts beskrivelse (bind II, pag. 669 ff.). Her skal kun omtales Ottars beretning om, hvad han eiede, og om landet. “ Det heder om 0ttar, at han var rig paa den slags eien- domme, hvori de folks rigdom bestaar, nemlig de vilde dyr. Da han drog til kongen, eiede han 600 tamme, - ukjøbte dyr. Disse dyr“kaldes rener. Af dem var der 6 lokkeren; saadanne er meget dyre blandt finnerne, fordi man ved deres hjælp fan- ger de vilde rener. Han var en af de første mænd der i landet, men eiede dog ikke mere end 2O kjør, 20 faar og 2O svin. Det lille han p1øiede, pløiede han med heste. De derværende indbyggeres største herlighed er den afgift, finnerne betaler dem; den bestaar af dyreskind, fuglefjær, hval- ben“ og skibsreb forarbeidede af hvalros- eller sælhud. Enhver betaler efter sin stand; den fornemste har at betale 15 maar- skind, 5 renhuder, 1 bjørnefe1d, 1O embere fjær, 1 kjortel af bjørne- eller oterskind og 2 skibsreb, hvert paa 60 alens længde, det ene af hvalros- det andet af sælhud. Han sagde, at nordmændenes land var meget langt og smalt; alt det deraf, som man enten kan dyrke eller pløie, ligger ved sjøen, og endda er det mangesteds meget stenet; østenfor ligger vilde fjeldstrækninger oppe langs det bebyggede 1and, og paa disse fjeldstrækninger bor finner. Den detaljerede opregning af, hvad finnerne betalte i skat, antyder, at Haalogalauds høvdinger har opkrævet skat længe før Ottars tid. Skatten blev paa hans tid beta1t med dyrehuder, fuglefjær, hvalben (vistnok hvalrosben, hvales báne) og skibstauge forfær- digede af hvalrossens og sæ1hundens hud. Denne skat synes at forudsætte, at enkelte finner opholdt sig en tid ved kysten, hvor de fik tag i hvalros og kobbe og samlede fuglefjær. Foruden til Finmarken og det Hvide hav har Ottar reist sydover først til Skiringssal, maaske i Tjølling nær Larvik, og videre til Hedeby, Heiðabýr, nær byen Slesvig i Sønderjy1land, og saa drog han til England. Disse reiser paa denne tid viser, at Haalogalands befolk- ning tidlig har siddet inde med særlig indsigt i sjømandsskab, og at der har været handelsforbindelse med Danmark. Beret- ningerne synes at bekræfte rigtigheden af, hvad der fortælles i de nævnte kvad om gamle tog til Danmark fra Haalogaland. Det vidner om høi kultur, at 0ttar, som boede nordligst af alle nordmænd paa Haalogaland, vistnok omkring Lenvik i det nuværende Tromsø amt, var kjendt til Bjarmeland, og at han strakte sine handelsfærder til Vestfold og lige til Slesvig; han gjæstede ange1saksernes konge Alfred, som optegnede den frem-
