“ H1sTomE. 807 øst vandt seier, og Yngves sønner hængte den gavmilde konge i galgen. D Galgen, Vinges træ, luder med det hængende lig, der hvor neset deler viken. Straumeyjar nes er kjendt som kongens grav, der er mærket med stene.» Gudlaugs søn Gylaug tog hævn. Da Jaarund blev konge i Upsalariget, fortsatte han frem- deles sine herjetog, og en sommer herjede han med sin hær i Jylland, og om høsten kom han- ind i Limfjorden, hvor han herjede; han laa med sine skibe i Oddasund. Det sted heder endnu 0ddesund og ligger mellem øen Moi-s og fastlandet i Lim- fjorden. Da kom haaløigekongen Gylaug, Gudlaugs søn, did med en stor hær, og landets beboere sluttede sig til ham fra alle kanter baade med store og smaa skibe. Jaarund blev over- vunden, hans skib ryddet, selv sprang han overbord, blev fanget og ført op paa land. Kong Gylaug lod da reise en galge, og Jaarund blev hængt. Tjodolv af Kvin har berettet dette i et vers, hvor det heder, at Jaarund mistede livet i Limfjorden, da den høibrystede stry- hest (d. v. s. galgen) skulde bære Gudlaugs banemand, og her sernes konge fik Hagbards haarde reb omkring halsen. Disse vers viser ialfald, at det paa Øivind Skaldespille13 tid ansaaes for rimeligt, at konger, som levede paa Haalogaland 13-14 generationer før Haakon jarl, reiste paa tog til Danmark. Vikingetogene regnes at begynde med aaret 793, da et kloster paa kysten af Northumberland plyndredes, og de fortsattes til den første halvdel af det 11te aarhundrede. Vikingerne drev ogsaa handel, og i hele denne tid har der øiensynlig været livlig han- delsforbindelse fra Haalogaland. Der indkrævedes finneskat og fiskedes skrei og sild, og disse varer udførtes til England, og der er flere beretninger om handelsfærder paa Harald Haarfagres tid, og de omtales da ikke som noget nyt. Derimod er Bjarmelandsreiserne neppe ældre end det 9de aarhundrede, da de omtales som nye af Ottar-. Den ældste historiske efterretning om Haalogaland findes i en reisebeskrivelse, som kong Alfred den store (død 901) har indskudt i den latinske oversættelse af Orosius’s Verdenshistorie Hjemmelsmanden for, hvad kong Alfred beretter, var Ottar eller Othar (()hthere). Hans hjemsted var sandsynligvis straks søndenfor Malangen i det lange sund mellem Senjen og fast- landet, hvor der er ganske store gaarde paa begge sider. Paa en af disse i Lenviken sogn i Tromsø amt antages Ottar at have boet. Ottar kaldes sædvanlig helgelænding, og Ottar selv an- giver, at det fylke, hvori han boede, hed Haalogaland, som da ogsaa indbefattede Senjen. Ottars beretning er gjengivet
