806 NOIlDLANDS AMT. og Skade, der havde været gift med vaneguden Njørd. Om Skade siger den yngre Edda, at hun var datter af jøtnen Thjasse, dygtig til at gaa paa ski og jage dyr. Hun kaldes i verset ǫnðr-dis, skigudinden, efter den i Nordland ikke usædvanlige -be- nævnelse for ski, ǫnðr, anðrar. “ Den efter Háley atal optegnede række nævner Sæmings efterkommere i lige nedstigende linje indtil Haakon Grjotgards- søn jarl, Halfdan Svartes og Harald Haarfagres samtidige Den bestaar af følgende slægtled: Sæming, Odins søn, Godhjalt, Sverdhjalt, Hoddbrodd, Himil- eig, Vedrhall, Haavard Handramme, Godgest, Hemgest Hnldes broder, Gudlaug, Gylaug, Mundil gamle, Herse, Brand jarl, Bryn- jolf, Baard, Hergils, Haavard, Harald Trygil, Thrond, HaraId, Herlaug, Grjotgard, Haakon. Haaløigjerækken er imidlertid vilkaarlig sammensat af for- skjellige i sagnet levende slægtrækker, og beretningerne om de enkelte led i rækken hører snarere til sagnet end historien. Naar undtages Ynglingeætten, som oprindelig hørte til Svithjod, er der ingen norsk kongerække uden den haalogala11d- ske, som føres op til 0din. . Snorre omtaler af denne æt en konge Godgest der omkom paa Amd, vistnok Andøen. Det heder, at upsalakongen .-1dils, var meget glad i gode heste, og at han havde de bedste heste i den tid. En af disse hed Sløngve, en anden Ravn; denne sidste havde han taget fra den faldne oplandske konge Aale, og af den avledes en anden hest, Ravn, som han sendte til Haalogaland til kong Godgest; da kong Godgest red paa den, fik han ikke standset den, og han faldt af og fik sin bane; det skede paa Amd paa Haalogaland Om kong Adils heder det og, at han red paa sin hest rundt salen, hvor der ofredes til guderne, hesten snublede og faldt, og kongen faldt fremover med hovedet imod en sten, saa at skallen knustes, og hjernen laa paa stenen. Han døde i Upsaler og er der haugsat. I Ynglingasagaen omtales videre kong Gudlaug og hans søn Gylaug paa Haalogaland Det heder, at upsalakongen Yngve Alrekssøns sønner, Jaarund og Eirik, laa ude med hærskibe og herjede i Danmark; der stødte de paa ha.aløigernes konge Gud- laug; de angreb ham, og Gudlaugs skib blev ryddet og han selv fangen; de førte ham til Straumeyjarnes, et sted, som nu ikke kjendes, og hængte ham der. Hans mænd kastede der op en haug efter ham. Beretningen støtter sig til et vers i Háleygjatal, hvis ind- hold her gjengives med bemærkning, at Sigards hest og Vinges træ er omskrivninger for galgen. Det heder i Øivinds kvad: «Gunlaug tæmmede Sigards grumme hest; da kongerne fra
