msToR1E. 805 helteskikkelser, hvis bedrifter er overført paa vore. Hertil kom- mer, at de paalideligste overleveringer er skaldekvadene, og de skalde, som kvæder til kongers ære, er ikke altid helt paalide- lige som historikere. Hvis nu en kongeskikkelse er en helt i traditionen, og endnu mer-e,‘ hvis han, som Olav den hellige, bliver gjort til helgen, saa kommer de umuligste, endog natur- stridige begivenheder til at gaa for god historie endog i nutidens lærebøger og derved hos den store mængde. Der bliver da en række beretniuger i vor ældre historie, som er aabenbart umulige, andre er laant fra fremmede kilder og fra eventyr og legender, atter andre kan have en sand historisk kjerne, men er ud- smykket og forvansket, og for meget er den historiske hjemmel helt usikker. „ Allerede i Ynglingasaga nævnes konger fra Haalogaland af haaløigjeætten. Denne æt omtales i indledningen til Ynglingasaga Denne saga støtter sig her til et kvæde, Háleygjatal, der er for- fattet af helgelændingen Øivind Skaldespiller, antagelig omkring 995. Det heder, at Øivind Skaldespiller regnede op Haakon jarl den mægtiges forfædre i det kvæde, som kaldes Háleygjatal, og som digtedes om Haakon; der nævnes først Sæming, Yngvefrøis søn, og der fortælles ogsaa om hver enkelts død og haugsted. Der staar her, at Sæming var Yngvefrøis søn, men senere i Ynglingasaga, kapitel 9, meddeles et vers af Øivinds digt, og han kaldes her Odins søn. Forestillingerne om Odin og Frøi faldt nemlig tildels sammen. Fra denne haalogalandske æt eller saakaldte haaløigjaæt udledede efter dette den berømte Haakon jarl sin herkomst. Øivind Skaldespiller havde selv hjemme paa Helgeland og var be- slægtet med den samme æt. Naar Odin eller Frøi angives som stamfader, da er herved antydet, at ætten er meget gammel, saa at den rager op i den graa urtid. Dette kvad, Háleygjatal, synes at have været den eneste kilde, hvoraf man hentede uuderretning om ætten. Hvor Ynglinga- saga eller andre sagaer leilighedsvis kommer til at omtale de haalogalandske fyrster, paaberaabes altid Háleygjatal. Kvadet i sin helhed er nu tabt, men brudstykker er optagne dels i Yng- lingasaga dels i den yngre Edda. Først i kvadet heder det :ê «Jeg beder, at hans (Haakons) mænd vil lytte til mig, medens jeg fremsiger mit digt, og medens jeg i et kvad udleder hans æt fra guderne.» En afskrift eller et uddrag af kvadet maa endnu have været til i det 17de aarh1mdrede, eftersom historieskrivereu Thormod Torvesøn anfører den hele ætterække. Efter dette kvad hed ættens stamfader Søming eller Sæming, og han var søn af Odin
