Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/809

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


FORHISTORIE. 799 berørt, til den hedenske gudetro og gudsdyrkelse, saa navne- dannelsen gaar tilbage til hedendommens tid, og forholdet mellem navnene Hovland og Hovin viser-, at navne paa -land allerede har været i brug i den tid, da endnu navnene paa -vin dannede-s. Alle gaar-dnavne paa -land er selvfølgelig ikke saa gamle. Ordet vedblev at bruges som fællesord, og man fortsatte med at danne navne paa -land vistnok endog i nyere tid, efter reforma- tionen, men saa nye dannelser kan ofte kjendes fra de ældre derved, at de har den bestemte artikel tilføiet. Der findes i Nordlands amt 76 navne, sammensatte med -land. Hyppigst er Holand, dernæst Haukland, Liland og Helland (Hel- galand). En overveiende del af gaardnavnene af denne klasse i Nord- land synes efter gaardenes beliggenhed og omgivelserne af andre navne at kunne være meget gamle. Andre kan sluttes at maatte være af sen oprindelse. Ungt er saaledes uden tvivl Dunderland langt oppe i Ranens hoveddal, det eneste med dette efterled af alle Mo herreds mange navne. Det nævnes heller ikke endnu i matrikuludkastet af l723. At de fleste navne paa -land er tilb1evne allerede i heden- dommens tid, anser K. Rygh for utvivlsomt, og mange af dem kan gaa meget langt tilbage i denne tid. K. Rygh slutter sig til O. Ryghs opfatning, hvorefter man «i det hele vel kan antage, at navne paa -land for en meget stor del tilhører vikingetiden og naar et stykke op iden forudgaaende tid, dog sikkert ikke paa meget nær saa langt som f. eks. de paa -vin og -heimr», dog med det forbehold, at der har været en tid, da -vin og -land samtidig brugtes i dannelse af gaardnavne, saaledes som tilfældet er med navnet Hovland. Derimod anser K. Rygh det for mere tvivlsomt, om det er rigtigt, at -land og -staðir «har konkurreret med hinanden ved dannelsen af gaardnavne i vikingetiden, i hvilken tid de begge maa have været mest brugte, saaledes at den ene har været mest yndet i nogle egne, det andet i andre». Blandt gaardnavnene paa Island fra landnamstiden vrimler det af navne paa -staðir, medens man neppe kan paavise mere end ét gaardnavn paa -land, og det uagtet den overveiende mængde af landnamsmændene kom fra de egne af Norge, hvor navnene paa -land var talrigst. I den tid, da udvaudringen til Island foregik (slutningen af 9de og begyndelsen af 1Ode aarhundrede), synes det efter dette ikke længere at have været almindelig brugi Norge at danne navne paa -land, medens -staðir da var blevet det mest brugelige ord i dannelse af sammensatte navne.

-