798 NoR1)1.AN1)s AMT. at navne paa -staðir vel allerede kan være begyndt at dannes i den senere del af den periode, vi kalder den ældre jernalder; derfor synes adskillige Omstændigheder at tale, den store masse af dem tilhører vikingetiden eller de 2-3 sidste aarhundreder af hedenskabets tid. Gaardnavne, sammensatte med efterledet -land, er mange i Nordland, nær 80. Dr. ‘4. Hansen sætter dannelsen af disse navne til katholicismens tid, 1000-1350 (l500) efter Kr. K. Rygh har paavist, at denne navnedannelse har været i meget hyppig brug allerede i hedendommens tid, altsaa før 1000; en mængde af dem indeholder gudenavne eller ord, som hentyder til hedensk gudsdyrkelse. Som gaardnavne paa -land nævner han fra forskjellige egne Frøisland, sikkert sammensat med gudenavnet Fr-øyr, Frøiland, Frøland, efter al sandsynlighed indeholdende gud- indenavnet Frøyja eller Frøyr, Oðin.s-land af Odin, Ulland og Ulle- land, uden tvivl af gudenavnet Ullr. Torsland, i nogle vestlandske bygder udtalt Totland, kommer neppe af mandsnavnet þörir, men af gudenavnet þörr. Gudenavnet Mǫrðr finder man sammensat med -land i formerne Nærland, Nei-land og Nei-land. Om Tysland i Bjerkreim og Tisland i Laudal er sammensatte med gudenavnet Týr er uvist, men sandsynligt. Endelig kan til denne række føies G-udland i Sogndal (Stav- anger amt). Gaardnavnet Helgeland kan med sikkerhed henføres til heden- dommens tid, betegnende jord, som tilhørte et hov eller anden helligdom. Det navn, som nu skrives Helland, er for en stor del det samme. Men det kan ogsaa have en anden oprindelse, og de navne af denne form, som i ældre tid skreves Helg-, eller som ved udtalen med «tykt» l, hvor denne udtale er brugelig, er op- rindelig Helgaland. Helland har i mindst 12 tilfælde denne op- rindelse, deriblandt 4 gange i Nordland. Efter dette har man gaardnavnet Helgaland paa mindst 27 steder, fordelt over det hele land lige fra Jarlsberg til Senjen. Det endnu oftere forekommende Hovland er sammensat med hof, et hedensk tempel, og betyder «land, jord, som er lagt til, tilhører et hov». Det er et almindeligt navn i det sydlige Norge indtil Søndfjord, dog sjeldnere i den østlige del, hvor det synes, som om Hov‘in træder i Stedet for det. . Navnet Hov-in (af HojZvin) findes paa 23 steder og forekommer netop fortrinsvis, hvor Hovland mangler. Udbredelsen af disse to navne synes at maatte føre til den slutning, at de er væsentlig samtidige, saa at de ikke kan tilhøre to forskjellige tidsaldre. De betyder det samme, et stykke jord, som har tilhørt et hov. Mange med -land sammensatte gaardnavne hentyder, som
