FORHISTORIE. 797 stad. I Bø i Vesteraalen sydligst paa Langøen, ogsaa et paa meget gamle fund rigt strøg, finder man langs kysten foruden Guvaag (se ovenfor), navnene Leka, Bø, Steine og Vinje, medens man inde i fjordene støder paa aabenbart yngre, sammensatte navne. Saadanne navne vil man enten slet ikke eller kun und- tagelsesvis finde i strøg, hvor navnene i det hele viser en yngre oprindelse, saaledes f. eks. inde i de lange fjerde Ranen og Ofoten med deres forgreninger. Om der end blandt denne klasses navne er endel af de allerældste bostedsuavne i landet, er derfor ingenlunde alle saa gamle, men de kan høre blandt de a1lerældste. At Nordland har forholdsvis faa navne af klasser, som man i andre egne mener at kunne regne blandt de ældste, er i sig selv ikke noget bevis for, at denne landsdel har faaet sin første befolkning af nordisk stamme senere end disse andre egne. Hertil kommer, at der findes forskjel i navneskikken i for- skjellige dele af landet; nogle ordstammer er fortrinsvis yndede i navnedannelse i visse dele af landet. De ældste sammensatte navne behøver ikke netop at være dannede med de almindelige sammensætningsled, som -vin og -heimr. De maa lige godt kunne være dannede med ordstammer, som brugtes som usammensatte navne (vik, vaag, nes o.s.v.). Et gaardnavn Sandnes behøver ikke i hvert tilfælde at være yngre end navnet Sandvin. Denne art sammensatte navne giver ikke isig selv anvisning paa en bestemt, nogenlunde begrændset tidsperiode, hvortil de kan henføres. Gaardnavne, dannede ved sammensætning med -s1aðir (nu endende paa -sta(l), er en af de talrigste navnegrupper i Nord- land; der er i det hele 118 med denne sammensætning. O. Rygh mener, at dannelsen af navne med -staðir hoved- sagelig falder i vikingetiden, om den end kan være begyndt noget tidligere, og kan have været fortsat noget udover vikingetidens grændser. Dr. .4. Hansen mener, at den væsentlige del af staðir-navnene skriver sig fra den ældre jernalder, om de end fremdeles blev brugte i landnamstiden paa Island. Denne navnedannelse skulde efter ham været i brug ligefra omtrent 4O0 før Kr. til omtrent 1000 efter Kr., altsaa i 14O0 aar, om de end hovedsagelig falder før 7OO efter Kr. For Nordland sætter han dem som det ældste navnelag ved siden af endel «topografiske navne». «Nordland kommer egentlig først med i dette navnesæt.» Beviserne for denne teori er efter K. Rygh ikke holdbare. Der er ikke noget bevis for urigtigheden af den antagelse,
