Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/687

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Kom1UN11(AT1o1vs1æ111)1.x-:H. 67 7 i forening at optage en rute Stettin--Kristiania-Tromsø fra vaaren l874, men da det Søndenfjeldske selskab allerede om høsten trak sine skibe ud af ruten, besluttede de to andre selskaber at fort- sætte farten paa strækningen Kristiania-Tromsø og udvidede saaledes sit ruteomraade paa fordelagtigste maade (den saakaldte rute 2). Høsten 1882 begyndte det Nordenfjeldske dampskibsselskab en rute paa Hamburg, først med udgangspunkt i Kristiansund, senere i Trondhjem (den saakaldte rute l b). I ]883 overtog de to selskaber i forening det Bergensk-Nord- landske dampskibsselskabs 4 skibe, og overenskomsten med Staten udvidedes til at gjælde 3 ugentlige ture mellem Trondhjem og Tromsø mod tidligere 2 ture om ugen. Imidlertid havde der i selve Nordland i 1881 dannet sig et dampskibsselskab, det Vesteraalske, som efterhaanden fik stor ind- flydelse paa dampskibsfartens udvikling. I 70-aarene var der rigt storsildfiskei Vesteraalen og Senjen, og skreifisket gav ogsaa en tid lang et godt udbytte. I Vester- aalens og Senjens fiskevær var der en betydelig vareomsætning, men naar varerne kom frem med bygdefarjægterne, kunde ikke beregnes nøie et halvt aar i forveien. Dampskibsforbindelsen mellem disse egne i Vesteraalen og byerne sydpaa var ikke til- fredsstillende. De lokale dampskibe havde faa anløbssteder og lasteevnen var ringe; det blev en langvarig reise, før varerne kom frem. Det Bergenske og Nordenfjeldske dampskibsselskab, som under- holdt kysttrafiken og lokalfarten i Lofoten og Vesteraalen, satte igang en ekstrarute til Vesteraalen og ytre Senjen, men denne var uregelmæssig, og det var vanskeligt at faa varerne befo.rdret. Fiskevarer blev liggende i maaneder for at vente paa fragtlei- lighed. Det store sildeflske høsten 188O i Eidsfjorden paa omtrent 40O OO0 tønder fremkaldte paa denne fjord en trafik som i de største havnestæder. Vesteraalen og Senjen kunde ikke godt længere undvære egen dampskibslinje paa Bergen. R. With, senere direktø1- for Vesteraalens dampskibsselskab, henviste til det udbytte, som slæbedampskibene under det store sildefiske i Eidsfjorden havde havt, og fik mænd i Vesteraalen til at anskaffe et dampskib til slæbning i fisketiden og til reiser mellem Vesteraalen og sydbyerne. Der udstedtes indbydelse til aktietegning. I Aalesund blev dampskibet «Arendal» kjøbt i Oktober 1881 for 2000O kr.; det blev kaldt «Vesteraalen» og sat i fart mellem Bergen, Lofoten og Vesteraalen; det anløb kun de steder, hvor det havde last. O