Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/688

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


678 NORDLANDS Aa1T. Den 10de november 1881 vedtoges love for Vesteraalen-S dampskibsselskab med sæde paa Stokmarknes. - Det viste sig, at fragterne var lønnende, og fordelene ved den hurtige befordring af gods var iøinefaldende. Selskabet blev fra først af omfattet med i11teresse, skjønt man fandt det voveligt at optage konkurrencen med de mægtigeselskaber, der underholdt rutefarten i de nordlige landsdele. «Vesteraalen»s drift viste gode resultater, og man trængte snart større tonnage og hyppigere forbindelse, og der anskaffedes i 1884 et nyt, større dampskib, «Lofoten». «Vesteraalen» og «Lofoten» underholdt fragtfarten nogen tid, men fremdeles var tonnagen for liden; der krævedes en ugentlig, regelmæssig forbindelse, og der anskaffedes i l887 et tredje skib, (Fiskeren», og derved opnaaedes en hurtig ugentlig forbindelse mellem Senjen, Vesteraalen og Lofoten og mellemliggende steder til Bergen. «Vesteraalen» var for liden for den voksende trafik og blev solgt i“ 1889, og et nyt større gods- og passagerskib af samme navn, «Vesteraalen», anskaffedes. De ældre selskaber, der havde dampskibsfarten paa Nord- landsleden, nedsatte fragterne, da «Lofoten» blev bygget, saa fragtsatserne blev tilsidst saa lave, at en lønnende fragtfart paa Nordland ikke blev mulig. For Vesteraalens dampskibsselskab, der var nyt og lidet kapitalstærkt, blev det en vanskelig tid. F arvandet var paa den tid hverken kartlagt, opmærket eller belyst med fyre, og der var saavel dag- som natseilads aaret rundt, saa uheld med grundstød- ninger undgik det ikke, og disse afbrydelser voldte store tab. Selskabet arbeidede sig dog fremover ved den støtte, det fik af den nordlandske handelsstand. Dampskibsfarten udvikledeS i de nordlige landsdele i l880 -90-aarene, der var fremgang i fiskerierne som i jordbruget, og tegn til en begyndende industri og bergværksdrift. Der manglede dog en hurtig post- og passagerbefordring. Strækningen fra Trondhjem til Svolvær, der nu af hurtig- ruterne tilbagelægges paa 35 timer, tog dengang med de kombi- nerede post- og passagerskibe 4 al 5 døgn, forsinkelser ikke med- regnet; i mørketiden kunde disse gaa op til flere døgn. De kombinerede post- og passagerruter med de mange anløb og den langsomme fart tilfredsstillede ikke længere. Man maatte skille godset ud fra post- og passagerbefordringen for at faa en hurtig forbindelse mellem nord og syd. Men først maatte leden blive bedre belyst og sjøkarterne fuldstændiggjort. Høsten 189l søgtes der forgjæves anbud paa to hurtigruter, men den følgende høst meldte Vesteraalens dampskibsselskab sig.