6I0 NORDLANDS AMT. Fremdeles bærer det gjennem ur og fjeld og stadig høiere op. Lange linjen er ikke en dyrket flæk; der er ikke andre huse end vogterboliger og arbeiderbarakker. Nede ved Rombakens strande skimtes af og til dyrket land med enkelte huse, men seet i fugleperspektiv bliver dette smaat i sammenligning med omgi- velserne. Banen passerer under det vældige fjeld Tøtfa, der aar- vist giver skred fra sig. Her er paa de mest udsatte steder ved hjælp af lange murarme paa skraa op gjennem fjeldet forsøgt at indfange skredene og lede dem over linjen paa to steder, hvor der er bygget op svære tunneler af huggen sten, i den hensigt at gjøre skredene uskadelige. Kort efter følger Strømsnes stoppe- sted, 14 km. fra sjøen. Ret under sees nu fjorden Rombaken at være stængt af en moræne, som snevrer den saaledes ind, at indløbet til fjordene inderste del kun er en 3-400 m. bredt. Videre gaar banen opover med fjorden dybt under tilvenstre og fjeldet tilhøire. Ved næste stoppested, Sildvik,. 22 km., svinger toget bort- under Sildviktind fremover gjennem ur med øde og nøgne fjelde. Rombaken ligger nu over 3O0 m. under; paa den anden side hæver fjeldene sig lige steile og nøgne. Østenfor Middags- elven, 26.80 km., er et meget steilt og utilgjængeligt lænde med løs ur og overhængende fjeld, saa banen er lagt ind i den 520 m. lange Middagselvtunnel, den næst længste tunnel paa hele banen. Herfra er der trygt, men stærkt kuperet til Kalvehols- jjeldet, en bastion1ignende forhøining i fjeldet, hvilken det i sin tid var tænkt benyttet til fæstningsanlæg. Man serJe“sterne af „den bekjendte Rombaksbotn; der staar nu kun faa huse igjen. Saa-“pas“Serer jernbanen under et bordtag, paa den øvre side støttet til fjeldet og paa den nedre side hvilende paa tætte stolperækker; dette er den første åne9xer.bxgning, længere op følger flere; de evindelige snestorme gjør det paakrævet at indbygge linjen for at kunne holde trafiken vedlige. Alligevel hænder det, at tra- fiken trods de tunge tog og de stærke maskiner staar fast i sneen. Stormen paa fjeldet kan hurtig fylde de største skjæringer med en vældig Snemasse og pakke sneen fast sammen. H:m(lalen stoppested, 3O km. fra Fagernes, er det P-sid§tempåa norsk side. For fra Kalveholsfjeldet at kunne passere Hundalen gjør banen en stor krog mod syd gjennem en 385 m. lang tunnel, hvorefter Hundalen passeres paa en kjæmpemæssig fylding. Gjennem en stor vandtunnel med 27.5 m.2 tversnit er Hundals- elven ledet bort fra sit oprindelige leie og under linjen. Derfra bærer det gjennem den 507 m. lange Ka(tera1tunnel. videre under det skredfarlige Katterafj§)“eld og saa over i Nord- clalen, der fortsætter som et mægtigt gjel østover i høifjeldet i en længde af 4 km. Tunnel følger efter tunnel og den ene sne-
