Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/506

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


496 NORDLANDS AMT. om hun end praktiserer som spaakvinde med moderne spi1-itistisk anstrøg, idet hun lader Saul faa vide sin skjæbne i form af en meddelelse fra den afdøde profet Samuels aand.

-

Saga De nordlandske sagn er af forskjellig art, fra rene eventyr- sagn ned til sagn om 1-øvere og tyve, hvis bedrifter kan følges i gamle justitsprotokoller. Sagnet om Hagbard og Signe har i Norge fra gammel tid været henlagt til Engeløen i Norge. Dette sagn er videre ud- bredt baade i Norge, Sverige og Danmark end noget andet sagn, og lokaliseret paa mange steder. Sara henfører Sagnet til Sigersted paa Sjælland, hvor man endnu paaviser Hagbards høi; Sigarsvoll paa Lister, Urnes i Sogn og Engeløen i Nordland nævnes som steder, hvor begivenheden skal have tildraget sig. . Ved Fredrikstad nævnes n en HaubortZho1m, og ved Agnes (Angenes) i Jarlsberg og Larviks amt har man et gravsted for Hagbard. Sagnet om Hagbard og Signe berettes saaledes efter de ældste danske kilder: Sigar boede paa Sigersted paa Sjælland; foruden flere sønner havde han datteren Signe. To af Sigars sønner drog i viking og kom i strid med høvdingen Haamunds sønner; den ene af Haamunds sønner faldt, men den anden, Hagbard, hævnede sin broders død og dræbte begge kongesønnerne. Men Hagbard elskede kong Sigars datter Signe, men da han havde dræbt hen- des brødre, kunde han ikke komme aabenlyst til kong Sigar; han klædte sig da ud som kvinde og gik til kongsgaa1-den, hvor han gav sig ud for en skjoldmø af Haamunds hær. Han skulde da bo i buret, hvor jomfruerne holdt til. Pigerne, som vaskede hans fødder, undrede sig over, at de var saa haarde. Men han sagde, at han havde faret gjennem skog og over strand, at han havde brugt sverdet, og brystet havde været snøret ind i brynjen. De vilde, han skulde ligge blandt pigerne, men han vilde ikke have trælkvinder til sengefæller, sagde han, hvorfor Signe lod den fremmede mø ligge hos sig. Hun forstod da, at det var Hag- bard, hendes beiler. Hagbard sagde, at om han kom i hendes faders vold, var døden ham vis, da han havde dræbt hans søn- ner og sovet hos hans datter uden hans samtykke, og saa spurgte han hende, hvad hendes lod da vilde være. Hun sva- rede, at hun vilde lide samme død som han, og at hun aldrig vilde svige ham. Om natten sladrede en af pigerne for kong