F 0VERNATURLIGE V‘åESENBR OG OVERTRO. 495 han saa, at der blev mange keisere, uden at hans lod blev bedre, saa sagde han ofte: «Jeg dræber viIdsvinene, men det er andre, som æder kjødet.» Imidlertid hændte det efter mange aars forløb, at keiser Numerianus’ svigerfader, Arv-ius .4per, paa forrædersk vis dræbte keiseren for selv at komme til magten; Aper blev grebet af sol- daterne og bragt til Diocletian, og de overlod til ham at be- stemme over forræderen. Dioc1etian spurgte om hans navn, og da han hørte, at han hed Aper - aper betyder et vildsvin -, kjørte han uden videre sit sværd ind i indvoldene paa ham med disse ord: «Lad ogsaa dette svin gaa til de andre.» Soldaterne, som syntes, at dette var en snar og mageløs retfærdighedshandling, udraabte ham uden videre forhandling til keiser. Tyskerne betegner fremsynthed med et udtryk, svarende til the second .sWight, idet de kalder det «Zweites Gesicht». Forestil- lingen er udbredt i Tyrol, hvor fremsynthed kaldes «Voarwei1ung» eller «Fiirvveilung». Fra Island beretter Maurer om fremsynte. Paa KaldnaÞing i Rángárvallasýsla levede en fremsynt mand, som sagde til en mand ved navn Gudmund, at en af hans slægt snart vilde drukne. Gudmund troede det gjaldt ham selv, men den fremsynte trøstede ham, det gjaldt ikke hans person. Virkelig druknede snart efter en fætter af Gudmund; den fremsynte havde seet den ham vel bekjendte mand drive ned ad e1ven. Paa Islands østkyst var man en gang meget bekymret for et skib, som var blevet saa længe borte. En fremsynt mand sagde imidlertid, at skibet netop i god behold var indkommet til Færøerne, og det viste sig senere, at dag og time var rigtige. Den her omtalte fremsynte mand sagde altid, at sin egen død kunde han aldrig se klart. Den var altid ligesom indhyllet i en tyk røg. Manden omkom ved en ildebrand (Maurer). Troen paa fremsynte folk ligger vel ogsaa til grund for græ- kernes orakler. Det var ikke alene byer, konger og tyranner, som raadspurgte oraklet, men Plutarch klager over, at ogsaa den første den bedste kommer og spørger om kjøb af slaver og andre hverdagslige ting. Fra oraklet i Dodone, som var det mest an- seede næst det i Delfi, har man fundet b1ytavler, paa hvilke det kan sees, at de spørger om de almindeligste ting; en spørger, om han skal tjene paa sauehandel, en om, hvem der har stjaalet et tæppe, og en spørger, om han er fader til det barn, hvormed konen gaar svanger. Præsteskabet har ved disse orakler udnyttet folkets tro paa fremsynthed. Forestillingen om de fremsynte er efter dette almen og ur- gammel. Naar sagnet beretter, at Saul søgte til heksen i Endor (1 Samuels bog, kap. 28), saa er det en synsk kvinde, han søger,
