466 NORDLANDS AMT. Dette skal man kun gjøre én gang i aaret, første gang, man faar den. Gjør man det, faar man rigelig kveite hele aaret igjennem. Den, som har fisket en kveite, skal skjære den i hjertet; det blod, som kommer, tager man med haanden og kaster paa vadbeine. Med resten af blodet gjør man et kors paa kveitens underside. Nogle tager lidt af blodet i munden. Da faar man «kveitlykke». Naar kveitens indvolde kastes i havet, skal man spytte paa dem. Hjertet bør spises af fiskeren, thi da bliver lykken god. . ’ - Man maa vogte sig for, at ikke kveitens ben bliver brukket, thi hvis man brækker kveitebenene, saa brækker man sin lykke. Det er gammel skik at brænde øiet af kvei„ten, hvis man vil sikre sig lykke til kveitefangst; folketroen lader derfor kveiten sige : Den mig brænne, -- - O - han skal mig kjenne; “ den mig bryt, han skal mig tryt. De sidste linjer sigter til den tro, at kveitens ben ikke maatte brydes. En kvinde maa ikke se, at man reiser paa sjøen for at drage kveite; ser hun det, faar man ikke noget. Tabuname har man, med en benævnelse hentet fra Polynesia-, kaldt en række af navne, som ikke maa nævnes. Tabu betyder egentlig «afmærket». Men disse navne kan dels betegne det, som er helligt, dels det, som er urent eller ulykkebringende. Tingen og dens navn tænkes at høre sammen. Hos jøderne maatte Guds uudsigelige navn, JHVH, ikke ud- tales; det er det, som ved en misforstaaelse er blevet til -]ehova; det rette navn paa Israels gud er .]ahve. Ligesaa bruges hos os gjerne omskrivninger for fanden; han kaldes den onde, hin manden o. s. v. Servius, som levede i det 4de aarhundrede efter Kristus, om- taler i sin kommentar til Virgils Æneide, at byen Roms navn ikke maatte nævnes «Den bys sande navn udtaler ingen, ikke engang under ofringer,» siger han. «Der var engang en almuetribu11, som hed V alerius Soranus, der vovede at udtale dette navn, efter hvad Varro og mange andre beretter. Nogle siger, at han da straks blev grebet af senatet og korsfæstet, andre siger, at han af frygt for straf flygtede og blev grebet af prætoren paa Sicilien og dræbt efter senatets befaling-. Heller ikke Hygin udtalte dette byens navn, da han skrev om byens beliggenhed.» Paa havet skal man i Nordland og andre steder ikke nævne dyrs navne, særlig ikke klodyrs eller dyr med klør, som kat, ræv, ørn; ei heller andre dyr skal nævnes med det rette navn.
