460 1vOR1)1.AN1)s AM’l’. Ogsaa i sydligere lande er den forestilling udbredt, at de onde magters tid særlig er knyttet til midnatsstunden. Denne sidste forestilling synes at have et oprindeligere og mindre kul- turmæssigt præg, idet den knytter sig til den hos naturfolk almindelige frygt for mørket og tro paa, at alt ondt er paafærde i mørket Fordi negleaffald i den primitive tro betragtedes som en del af mennesket selv, gjælder det i de forskjelligste lande og de forskjelligste kulturtrin som en regel, at det skal graves ned eller brændes op, for ikke at komme i onde vætters vold. Ofte er forestillingen specialiseret, som i den norrøne mytologi fra vikingetiden. Naar Snorre lader skibet «Naglfar», «som er byg- get af døde mænds negle», føre alle Hels skarer til Ragnarok, saa ligger tydelig heri foresti1lingen om, at de onde magter har nyttet negleresterne. Derfor bør enhver, siger Snorre, klippe ligenes negle, forat «Naglfar» saa meget senere kan blive færdig. Denne forestilling er dog ikke den, som oprindelig har været knyttet til «Naglfars» navn, eftersom nagl i «Naglfar» ikke oprindelig betyder negl, men hænger sammen med et ældre ord, som betyder afdød, saa «Nagl- far» egentlig er dødsskibet, men denne forstaaelse var allerede tabt i vikingetiden. , Paa Island er det Snorres opfatning, som endnu gaar igjen, naar det der siges: Man skal altid skjære eller bide sine negle i tre stykker, for ellers gjør den onde et helt omfar i ligskibet af neglen. “ Andre specialiseringer af den samme tanke forekommer hos flere folkefærd, saaledes heder det hos de pyrenæiske basker, at med afskjæring af negle maa man være meget forsigtig, for af negleskaarene lager djævelen sig et drikkekar, og naar karret er færdig, kommer dommedag. Ligesom troen paa de farlige kveldskaarne negle bunder i troen paa kvelden og natten som de onde magters tid, saaledes har troen paa det nordvaskede eller nordflettede haars farlighed sin oprindelse i forestillingen om, at nord er de onde magters opholdssted. Man skal derfor ikke staa med hovedet bøiet mod nord, naar man vasker haaret. Efter Edda-mytologien ligger Hel- heim dybt nede mod nord (niðr ok norðr). p I et gammelt angelsachsisk digt, som almindelig tilskrives K(edmon, omkring 650--700, hersker djævelen i «Norddalene»; den senere norske folketro kjender Norddalen eller Nordbotn som troldenes og uvætternes hjem, og i «I)raumkvæe» kommer Grutte Graaskjægs (djævelens) dæmoniske færd nordfra. Til signing og maning maa der bruges nordenrindende vand, og endnu lever paa folkemunde talemaaden: «gak ne aa nor!», i betydning: «gaa
