ovEHTATUR1.1GE V‘ESENER OG ovERTRo. 46l til helvedel» Paa Søndmøre heder det ligetil, at helvede ligger ved Nordpolen. “ Denne ældgamle nordiske tro er det, som gaar igjen, i reg- lerne om, at man ikke maa vaske eller flette sit haar mod nord. Paa Island heder det, at man er feig, hvis man vender sig mod nord, naar man klipper haar eller negle, og naar det i Søndre Trondhjems amt siges, at man ikke maa vaske hovedet vendt mod nord, sker det med den begrundelse, at man ellers kommer i djævelens vold. I det almindelig udbredte rim om gjøken, hvad den spaar om vaaren, heder det ogsaa, at nord er naagauk eller liggjøk. Raad og varslet Der er en hel del raad, som gives efter gammel erfaring, dels for at l1indre ulykke, dels for at bringe lykke. n Der er visse tider, da visse arbeider ikke maa udføres. Torsdagskvælden maa ingen spinde; larmen af rokkehjulet liker ikke de, som da er ude at færdes. Derfor heder det: (Naar klavcn paa koen om torsdagskvæld er, P da spind ikke mer.» ’ Det er gammel tro, at den ene grande ikke maa gaa i stuen til den anden paa juledagen, thi mister han da al lykke og vel- signelse for hele det kommende aar (Skjerstad). Kommer man ind i et hus om jnlemorgenen, maa man ikke glemme at hilse, hvis man ikke vil miste sin lykke. Kommer en fremmed ind til nogen juledag, maa man ikke lade ham gaa, før han har faaet mad eller kaffe. Ellers bærer han hele julen ud med sig (Alstahaug). Endel raad hviler paa den evne, staalet har til at holde borte de mod menneskene fiendtlige væsener. I bygageren er man sikker for troldene eller de underjor- diske, som ikke kan komme længere end -til agerrenen, thi over bygageren har der gaaet staal. Ju1eaften maa der sættes kniv over sta1ddøren, forat ikke troldkjærringer skal tage hesten og ride til «hekke1fjells» med (Vega). For at bevare kreaturene mod underjordiske, skal man stryge samtlige kreaturer over hovedet med en kniv eller saks. Første gang kreaturene sættes i grinder, gjøres op baal inde i grinderne. Jo tykkere røgen lægger sig nedover kreaturene, desbedre er det. Da skal intet ondt komme dem til- om sommeren. Mod rovdyr beskyttes kreaturene om sommeren paa følgende maade Paa den gut eller jente, som Skal gjæte om somme- ren, opsøges en lus. Naar den findes, gaar gjæteren ud i
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/471
Utseende