438 NoBn1.AN1)S A1uT. Fra Mo heder det, at dersom nogen vil blive spilleman(l, skal han jule- eller nytaarsnatten tage et hvidt bukkekid, uden horn, gaa med det paa en korsvei eller til en kværn, sætte sig ned der og vente paa mesteren. Naar han kommer, skal man straks forære ham bukkeskindet. Han tager da violinen frem og begynder at undervise sin lærling; inden morgenen er denne fuldlært mester, thi da maa borde og bænke, dyr og mennesker danse, naar han tager felen og spiller. Fra Saltdalen heder det, at man skal sætte sig i møllen julenatten, og have med et kjødlaar. Om en stund kommer ind en mand, som siger: «Hu, hu !» vil du lær aa spæl? Kva vil du gje mæg?» «Kjøt.» Giver man bare ben uden kjed paa, siger gubben: «Du skal lær aa stæll, men inkje slaa.» I Vega gaar man om ju1enatten til en korsvei med et kjødlaar. Klokken 12 kommer der en. Manden spiller paa kjød- laaret, og naar den ubekjendte vil gaa, “giver man ham laaret. Hvis der ikke er kjed paa benet, siger den fremmede: (Du gav mig et laar med intet paa - du skal lære at stille, men ikke slaas Spilleren skal hele tiden sidde paa et ensfarvet kalveskind. . To gutter vilde gjerne blive spillemænd, og de vidste, at de da maatte sove julenatten i et kværnhus med et spegelaari hver haand. En julekvæld gik de da med spegelaarene. En tredje gut, som forstod, hvad de vilde, gik ogsaa til kværnhuset for at se, hvorledes det vilde gaa; han gjemte sig i kornskreppen over kværnen. Gutterne satte sig paa hver sin krak og begyndte at spille med det ene faarelaar som violin og det andet som b11e. Da de havde holdt paa en stund, sovnede den ene; den anden, som og blev træt, begyndte at skjære af spegelaaret og spise, men saa sovnede han ogsaa. Han i skreppen blev ogsaa søvnig, men stred imod længe. Men saa blev han kastet ud af skreppen, ud af kværnhuset og ned i dammen; fossen tog ham og kastede ham ned imod kværnkallen, hvor han blev hængende. Han krav- lede igjen op i skreppen. Men snart maatte han gjøre samme fart om igjen, men han gav sig ikke. Atter kom han op af elven, og tredje gangen blev han igjen kastet ud i elven og hang fast i kvernkallen. Han slæbte sig ind igjen, skjønt hvert et ben var som knust. Ud paa natten kom der en ind; han gik bort til de to, som sov. Først tog han i hænderne paa ham, som ikke havde spist noget af sine faarelaar, og skar ham over knokerne og sagde: «Ben med kjed paa, du skal lære baade at note (komponere) og at slaa (spille).
