42O NORDLANDS AMT. En mil i maget, To i taget, Tre, naar det rønte paa. Gygren ventede sit skib hjem, og om natten løb hun paa ski nedover for at tage imod det. Endnu er der i fjeldsiden to dybe furer, som er spor efter hendes ski. I hver haand havde hun et flaskefor, som hun satte fra sig paa aasen nær gaarden ‘Strøm.s:jøen. Men dagslyset kom over hende, og nu staar hun som en stor sten. Skibet blev ogsaa til sten, og det er den holme, som heder Skarsholmen; skibsankeret blev til et skjær, der endnu kaldes Ankeret, flaskeforene er de to svære firkantede stenblokke, der endnu kaldes Flask(1j“orene. Rabben mellem skisporene gaar helt ud i sjøen, og nederst nede staar hun selv forstenet. Det samme hændte iValberg; der er furer efter gygrens ski og to smaaholmer er flaskeforene; de staar paa kartet. Staven I Øksnes er 2 fjelde, som heder Staven og øverst paa begge fjelde er en bred og dyb kløft. I den sydlige Stav naar kløften næsten helt ned til foden. Denne revne i fjeldet er gjort af et trold, som vilde kløve Staven i to og bruge den. Han gjorde en aabning i fjeldet og stak ind som kiler de store klippestykker, der nu ligger i bergkløften. Nede ved foden er den hammer, som kaldes Bondehammeren, og det er den hammer, som troldet brugte. Men før Staven var kløvet, randt dagen, og da blev troldet til sten, og det er den sorte, spidse tind mellem fjeldene nær Staven. - G ygren i 2lUeldeberget. Mellem Bø og Mjelde paa Enge1øen ligger 1lOel(lebergef. Der var en gygr, som vilde flytte det ud i Vestfjorden og sænke det-, saa det kunde blive et skjær. Rundt fjeldet lagde hun et baand og vilde binde den store bør fast til ryggen sin. Men saa kom dagslyset frem over heien, og hun blev til“sten. Hun staar nu paa nordvestsiden af Mje1deberget, og det brede baand gaar rundt om fjeldet. O Jul(?kveifen C I fjeldet ()ngsfadnyken paa Hadseløen boede et trold; hans nabo var troldet i fjeldet Haaven paa Gimse paa den anden side af Vesteraalsfjorden. En juleaften manglede troldet i Ongstad- nyken kveite, og efter Skikken skal der spises kveite ju1eaften. Den bonde, som ikke selv har kveite, henvender sig til en nabo eller kjending, ellers maa han sidde i 1unnen julekvælden. Samme skik følger troldene, og troldet i Ongstaduyken raabte til sin
