ovEHNATUHx.1GE VÆSENER 0G OVERTRO. 419 Vaagekallen har sit navn efter et klippestykke, som fra syd sees i en kløft vest for dalen mellem Vaagekallen og Kvandals- tinderne, hvilken dal kaldes Migdalen. Klippestykket fortoner sig som en mand. Tvers over den trange bjergkløft, omtrent midt paa skikkelsen, staar en lang, tynd sten, af form som en tømmer- stok, med den øverste ende noget tilveirs. Dette er baadraaen, som Vaagekal1en bar med sig. Sagnet fortæ1ler, at jutu1en eller kallen, som havde sit til- hold i dette fjeld, havde været ude paa fiske sammen med sin kone, men tiden var trukket ud; da kallen paa hjemveien naaede til kløften, randt solen. Kjærringen var ikke naaet saa langt, hun staar derfor længer nede. Jufuler paa ski. Paa fjeldet Nupen, paa østsiden af Misværfjorden i Skjerstad er der en dyb fure ned efter berget. Det var en stor rise, som rendte udover fjeldet paa ski, han satte skistaven mellem benene, og faren er mærket efter staven. Den risen var ikke liden. Engang kjendte han noget, som stak inde i øiet, og da han skulde prøve, hvad det var, fik han fat paa en aarhøne. Da sagde han: «Det er ikke stort, som grander (skader) øiet.» I Ædfjorden, paa sydsiden, indenfor den anden strøm er der to glatte striber i fjeldet lige fra toppen. Det er ogsaa en jutul, som har staaet paa ski. Gygren paa Landegode. Paa Landegode boede en gygr. Hun syntes, det var ensomt at bo alene der paa øen og raabte til Blaamanden, som boede i fjeldene indenfor Sa1tenfjorden, at hun gjerne vilde gifte sig. Ja, han vilde have hende, hvis hun bar Landegode ind paa Blaa- mandsfjeldet; for han havde længe ærgret sig over, at Sulitelma var høiere end Blaamandsfjeldet, hvor han boede. Kunde hun faa hans hus saa høit som Sulitelma, skulde han straks gifte sig med hende. GygTen gik ivei med arbeidet. Men da hun havde faaet Landegode fastbundet paa ryggen, randt solen, og hun blev da til den store stenen, som staar ude paa Landegode og kaldes «Landegogjuri». Men Blaamanden stod og saa efter fæstemøen sin, til solen randt, og saa blev ogsaa han til sten. Han staar inde paa fjeldet med skierne paa fødderne, og spidserne af skierne stikker frem af snefonnen. Gygren i Skaar-vaagberget. I Skaarvaagfjeldet paa Langøen boede en gygr; hendes tje- nestepige var stærk, hun roede
