418 NORDLANDS AMT. - H estmanden, Torghatten og Lekamøen. I Lurø, nord for Torget, boede en jutul eller rise, og paa Leka, søndenfor Torget, boede en gygr eller jættekvinde, Leka- møen. Jutulen elskede Lekamøen, men blev forsmaaet som frier. Den uheldige elsker satte tilhest afsted efter den haardhjertede mø paa Leka, men da han mærkede, at hun sprang saa hurtig, at han ikke kunde naa hende, sendte han en pil efter hende. Pilen traf Torghatten, som gjennemboredes; den fortsatte et godt stykke, men naaede ikke Lekamøen; pilen er endnu at se paa en af øerne søndenfor Torghatten som en bautasten. Efter andre kastede han sin hellebard efter hende. Helle- barden gik gjennem Torghatten og faldt ned i havet vestenfor; i det samme randt solen og alle blev til sten. Endnu den dag idag sees den forstenede rise, «Hestmanden», en i lang kappe indhyllet rytter. Paa Leka sees Lekamøen, som har formen af en løbende kvinde, hullet i Torghatten er tydeligt nok, og «Helle- bardsøen» ligger endnu vestenfor Torghatten som bevis for sagnets rigtighed. Sagnet har ogsaa en noget anden form, hvorefter der paa Tjøtta boede en jutulkvinde, Lekkemøen kaldet. En jutul, som boede længer nordpaa i Vaagan, forelskede sig i hende. En dag sad Lekkemøen paa den store slette, Lekkeenget kaldet, paa den nordøstlige del af Tjøtta og bagede fladbrød; her overraskedes hun af den paagaaende beiler og flygtede i hast fra bagstefjæl, kjevle og spaa, hvilke ting forvandledes til sten og endnu er at se paa øen. Paa flugten skrævede hun over Velfjorden, idet hun satte den ene fods hæl ved Frustigviken og den anden fod over paa Mosakslen i Brønnø, som mærker endnu viser. Hun tog videre sydover til Leka. Jutulen spændte da sin bue og skjød tversigjennem Torghatten efter Lekkemøen; men pilen standsedes saa meget i farten mod Torghatten, at den faldt ned ved møens fødder. Imidlertid sank hun udmattet sammen i en halv siddende stilling og forvandledes til en klippe, Lekamøen, som sees paa Leka. En anden jutul hævnede moen og forvandlede hendes beiler til et fjeld, det be- kjendte Vaagekallen. Tjøttas nordøstlige flade strækning kaldes endnu Lekkeenget. Her staar en 2ZZ2 m. høi bautasten, som er Lekkemøens kjevle; sydligere paa øen er en temmelig bred stenhelle, der staar op- reist paa skraa og er hendes bagstehelle, og tæt ved denne staar en firkantet, 11Zs m. høi bautasten, der er hendes spaa. Paa øens sydligste pynt er i fjeldet ved stranden en fordybning som er spo1-et af hendes hæl, og ligeoverfor, paa den anden side af fjorden, findes spor af taaen paa den ene fod.
