Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/431

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


OVERNATURLIGE VZESENER OG OVERTRO. 42I nabo i Haaven og bad ham sende en kveite til juleaften. «Tag imod,» raabte troldet i Haaven og kastede en stor kveite over fjorden til sin nabo. Kveiten traf bordet hos Ongstadnyk-tro1det, knuste det og spildte julekosten, som var sat frem. I raseri be- gyndte troldet i Ongstadnyken at kaste store stene over fjorden mod troldet i Haaven, og dette kastede igjen en mængde runde stene mod Ongstadnyken, som blev saa forskudt, at der kom en revne i fjeldet. Troldet, som boede i fjeldet, maatte lægge baand rundt om dette for at holde det sammen, og baandene er endnu at se rundt om fje1dvæggen. Alle de stene, de kastede paa hver- andre, er de skjær ved Gimsø og Hadseløen, som gjør farvandet her urent. Straks indenfor Fagernes, hvor Beisfjorden er smalest, er der jættegryder ovenfor flodmaalet; de er fulde af vand. Det heder, at jættekvinden Tøtta vandrede om natten over Haavikda1sfjeldene og skulde over Beisfjorden. Hun skrævede over fjorden, og jætte- gryderne er sporene efter hendes knæ. Da hun kom til Rom- baken faldt solstraalerne paa hende, og hun blev til sten. Tøtta, tøta, tytta betyder egentlig et kvindeme11neske, ofte en fremmed kvinde eller en, som gjør Opsigt eller er svær. Eti denne egn liggende fjeld kaldes Tøtta, nemlig Rombakstøtta, som ligger ikke langt fra Narvik, men at det er den til sten forva-nd- lede Tøtta, meddeler ikke sagnet. Der er mange slige forstenede riser i Nordland, som Sml- værgjeita, IO(empen i Sundalsflorden, Ti-oldene i lHupf)’orden. Paa Lille Molla er der nogle toppe, som er en risefa.milie og der- for kaldes Risefamilien. Fra Digermulen kan man se Troldet borte i Troldtinderne i Hadse1 herred. I de ovenfor nævnte jutulsagn er det, som det sees, snart be-synderlige fjeldformer, snart revner og gjel, snart iøinefaldende lag, som fork]ares. Men ogsaa fjorde af usædvanlig form er gravet ud af jutuler. Ei(l-sj-jorden er gravet af en jutul, og den ræke eller skuffel, han brugte, er tinden R(eka. Eidsfjorden gaar mod nordøst ind i Langøen i Vesteraalen. En jotun, der boede paa Langøen, syntes, at der paa øen var for stor fjeldmark; han vilde have en fjord med bredder, hvor folk kunde bo. Paa kysten, hvor Eidsfjorden nu gaar ind, grov han fjorden ud med en stor ræke, skuffel, og skuffede bort meget 1and. Da han var kommen saa langt som der, hvor neset IOøldraget nu er, sprak rækens skaft, og dette hindrede hans arbeide, saa at de sidefjorde, som fra Eidsfjorden gaar mod sydøst og nordvest, er trange og smaa. Han fortsatte dog arbeidet, men sprækken i skaftet blev større, og B-jøndalsj)orden, Eidsfjordens fortsætt-else mod nordvest, er-derfor