FINNER 0G RENAVL. 409 bergværksdrift. Det var for en væsentlig del forsøg paa berg- værksdrift i den ældste tid, som gav anledning til bebygning i Lappmarken, og finnerne blev med sine ren tvungne til at kjøre malm. «Malmtransporten mellem gruben i Nasa og hytten i Silbo- jok skede med rener, til stor plage for finnerne, som blev tvunget til ikke alene at bruge sine renokser, men ogsaa simlerne. Negtede nogen, saa var man ikke raadløs for at finde paa midler til at gjøre ham føielig. Man aabnede f. eks. etpar hul paa isen paa en sjø, bandt et taug om finnen, puttede.ham ned i det ene og drog ham op i en ennem det andet, og under dødsangst blev han tvunget til slavisk lydighed» (I‘inder, Læsfadius). Denne behandling og malmkjørselen havde efter von Ditben tilfølge, at mange finner med sine hjorder flygtede til andre Lapp- marker eller til Norge. Allerede Högström, der skrev omkring l746, siger, at ny- byggerne «har været finnerne mere til en syndestraf end til nogen tjeneste og opbyggelse». «Kystlandet, landskabet Västerbotten, skriver Wiklund i 1895, blev optaget af en agerbrugende og svensktalende befolkning, og de finsktalende nomader indskrænkedes til det egentlige Lapp- land, hvorfra de“ imidlertid efter gammel vane fortsatte med at flytte ned om vinteren til kystens lavrige skoge. Den faste be- byggelse i Lappland er af meget sen dato. Det første nybygge der anlagdes i Gråträsk (nu hørende til Piteå sogn) før aaret 1606, Ørträsk i Lycksele Lappmark optoges i l674 og Gafsele i Åsele Lappmark i samme aar. I Torne Lappmark optoges de første ny- bygger (af kvæner) i Juckasjärvi Sogn i 1631 og i Karesuando i 1650. Efter denne tid tiltog nybygningen temmelig stærkt, saa at der i aaret 1748 i Åsele Lappmark fandtes l7 nybyggere, iLyck- sele 26, i Pite 2, i Lule 18 og i Torne 31.» Falkman, som skrev i 185O, fortæller, at nybyggerne ved hjælp af det uimodstaaelige brændevin aflokkede eller afkjøbte finnerne deres ren, og beretter: «Hvor langt dette kan gaa, viser man ved et eksempel fra en nybygger i Sorsele Lappmark, som skaffede sig en renhjord til en værdi af 1000O rdlr., hvilken nu passes af 3 ud.fattige finner. Og dette er ikke den eneste nybygger, som eier ren. Dette er tilfældet med de fleste, som bor i fjeldegnene, saa Sandheden er, at den dag kommer, da finnerne vil være ødelagt og erstattet af delvis nomadiserende nybyggere.» Ogsaa nu er der en mængde svenske ren, som ikke tilhører finner, men som bevogtes af diSse, saakaldte sytingsren. Wikluud oplyser, at af l8597 skogrener i Arvidsjaur, Arje-
