F1NNEH os RENAVL. 405 Som det vil sees, skal disse fælles undersøge1seriværksættes under den betinge1se, at bestemmelsen i Karlstadoverenskomsten om forbud mod finnernes indflytning til Norge før 15de juni under forhandlingerne suspenderes. Fordelen ved bestemmelsen mod indflytning før 15de juni var Norges. Denne fordel gaar Norge glip af i nogle aar og faar samtidig halvdelen af udgifterne ved en vidtløftig undersøgelse. Vistnok er det en fordel ved en eventuel voldgiftsafgjørelse, at der er foretaget en indgaaende undersøgelse i begge lande, men det skulde vel ogsaa gjælde Sverige. Det er ogsaa anseet for en fordel for Norge, at loven af 2den juni 1883 skal være gjældende yderligere i 10 aar, til ud- gangen af 19l7, saaledes at indflytningen kun kan ske til Tromsø og Nordlands amter, og at der ved indflytning ikke maa medbringes ren, tilhørende fastboende finner eller aktieselskaber. Disse indskrænkninger i finnernes indflytningsret er bibeholdt, og skal gjælde indtil 1O aar efter-, at 15de juniterminen er op- hørt at gjælde eller senest til udgangen af aaret 1921, men de svenske finners ret er efter de norske forhandleres mening til- dels tvivlsom ogsaai Nordland, og kodicillen om finnernes beite kan vel neppe udstrækkes til at gjælde fastboende ren, da de fastboende i Sverige aldrig har havt ret til at beite sine ren i Norge. Om de svenske finners beitning med ren i Norge skal her gjøres nogle almindelige bemærkninger. De norske landskaber, som det her gjælder, Nordlands amt og Tromsø amt, har været bebygget af nordmænd fra forhistorisk tid, saaledes som i af- snittet af amtets forhistorie omtalt. Ogsaa den sydlige del af Tromsø amt indtil Malangenfjord var bebygget af nordmænd allerede i den ældre jernalder, og de ældste historiske efterret- ninger viser, at nordmændene har bebygget sine nordlige lands- dele meget tidligere, end vore naboer har bebygget sine, og de har fra urgammel tid krævet skat af finnerne. Nordmændene har nemlig allerede paa Harald Haarfagres tid beskattet finnerne, og de haalogalandske høvdinger har gjort det før dem. Helt anderledes er det i de svenske Lapmarker; her er fin- nerne ældre end Svenskerne Ved unionstidens begyndelse, altsaa omkring 1397, fandtes der i Sverige, efter SvenomZus, ikke nogen nævneværdig dyrl(ning ovenfor Kvarken (som ligger paa Trond- hjemsfjordens bredde), og landet var et virkeligt Lappland. Den vigtigste grund til, at det er blevet trangt for finnerne i Sve- rige, er den, at landet i Vesterbotteu og i Norrbotten er blevet optaget af svenske og kvænske nybyggere. Om nybyggerne i Sverige og deres forhold til finnerne er
