3l92 NORDI‘ANDS AM’l’. Sveriges mangel paa evne til at opfyl(le de forpligtelser, som ko(licillen paa-lægger, er aabent erkjendt af svenske undersøgere, saaledes i von D(“ibens skrift om (1-Lappland och Lapparne» (.pag. 482) i det kapitel, som er forfattet af kaptein, senere lan(lshøvding H. A. Wi(lmark. Widmark ytrer, at kodicillen til l75l aars grændse- traktat (Zkan og bør vistnok ikke helt og holdent lægges til grund for nyt forslag, da Sverige som følge af den landafstaaelse, som efter den tid har fundet sted af Lapplands omraade til Rusland, ikke kan opfylde sine forpligtelser mod Norge, hvorfor dette land ei heller kan ansees bundet ved sine. De 65 000 norske ren i Finmarken kan nu ikke længer og fra l852 faa vinterbeite i Sverige». Karlstadoverenskomsten bestemmer, som ovenfor anført, at loven af l883 skal forblive i kraft til 19]7. Den lov, hvortil her sigtes, er «Lo1; angaaende Lapperne i de formede Kongerige- Norge og S-oerige» af 2den juni 1883, hvilken lov kom istand, efterat der var arbeidet for samme i 4O aa-r. De vigtigste bestemmelser i denne lov, der oprindelig skulde gjælde i l5 aar fra 1ste januar 1884, er fø1gende: Finnerne har frihed til aarlig at flytte med sine ren fra det ene rige ind i det andet og at opholde sig paa de steder, hvor hvert riges finner efter gammel sædvane hidindtil har søgt hen. samt at betjene Sig af land og vand saavel til deres egen og deres rens underholdning med iagttagelse af denne lovs forskrifter, som til jagt og fiskeri lige med rigets egne undersaatter. Medmindre vedkommende jordeieres eller brugeres samtykke dertil erhverves, eller usædvanlige veir-forhold er til hinder for flytningen, maa svenske flnner med sine ren ikke opholde sig i Norge til andre tider af aaret end i mai, juni, juli, august og september ma-aneder, eller norske finner under de nævnte maaneder med sine ren op- holde sig i Sverige Under sit ophold paa de Steder, hvor iinnerne har tilladelse til at lade sine ren beite, har finnerne ret til i skog at betjene sig til egen fornødenhed af tørt og vindfald, ener og vidjebuske, samt tillige af voksende løvtræer. I Statens skoge erlægges herfor ingen betaling og heller ikke i private skoge for tørt og vindfald, ener og vidjebuske. Derimod er flnnerne forpligtede til for de voksende løvtræer, som de benytter i private skoge, at erlægge en billig erstatning. W De strækninger, i hvilke 1innerne søger beite for sine ren, kan inddeles i distrikter, inden hvilke de flnner, som der op- holder sig med sine ren, skal være underkastet ansvar for skade, som af rensdyrene tilføies den jordbrugende befolknings eiendom. Sker skade inden saadant distrikt, og kan det ikke opdages, ved hvis ren skade11 er foraarsaget, paahviler erstatningpligten
