I-’INNlili OG Rl-2NAVI‘. 3lSlI Hvorledes græ11dsespærringen i Norge ansaaes for en ulykke, som vilde medføre min for de norske fjeldfinner, der blev af- stængt fra det rige vinterbeite i Finland og vilde savne fornøden føde for sine rensdyr og derved geraade i armod, er omtalt i Finmarkens amts beskrivelse (bind II, pag. l30). Udelukkelsen fra de finlandske beitesma1-ker forringe(le de norske renhjorder i Finmarken. Der var her langtfra tilstrækkelig mosemark paa den norske side. Efter de offentlige statistiske tællinger, som foretoges i l855 og i l865, aftog i Finmarken antallet af ren i disse ]O aar fra 83554 t-il 65 270, og antallet af fjeldfinner aftog fra 1325 til 988 (’se Finmarkens amts beskrivelse, bind lI, pag. l36) Den vigtigste fordel, som Norge havde ved grændsetraktatens bestemmelse om fjeldfinnerne, gik saaledes tabt for Norge, og Svenskerne var efter tabet af Finland ude af stand til at opfylde denne del af traktaten. Den ulen1pe, som voldtes ved, at nu antagelig i et antal af 5000O til 6000O svenske ren beiter om sommeren i Tromsø amt og 20000 svenske ren i Nordlands amt, opveies ikke derved, at nogle faa norske finner søger over til Sverige om vinteren. Fra Tromsø amt heiter kun 2 11Ol1]3diS(?1’0I](lO f-inner med 300 til l1)(Þ ren i Sverige om vinteren, foruden ca. 2000 ren tilhørende fast- boende, og fra Nordland kun l4 hovedpersoner med 450() ren, medens henimod s0eoo svenske ren beiter om sommeren i Norge Grændsetraktatens .l)(?StGl11lll(3lSGl’ om fjeldfinnerne er efter dette praktisk talt ikke til nogen 11ævneværdig nytte for Norges finner, medens de er en herlighed for de svenske Den indi-ømmelse, som ved Karlstadoverenskomsten er gjort Sverige, er da først den, at ingen af rigerne vil gjøre krav paa ensidig at opsige første kodieil til grændsetraktaten. Det heder i kodieil til grændsetrakt“aten af 175l § 30, at “Zdisse stipulerede Over Flytninger ingenlunde saaledes ere at for- staae, som: at Konge-Rigerne, Norge eller Sverrig, derved nogen Jurisdiction eller anden Rettighed af hvad Navn det være kand, ind over Grendsen i det andet Rige tilstaaes, men alleneste, saa- som en TolerantZ eller reciproqve Føyelighed, der ikke vel kand undgaaes-i, saafremt ellers Lapperne paa begge Sider skal staa ved Magt og in Politi1-is holdes i tilbørlig Skik og Orden. -) (Hvert Rige- skal herefter paa sin Side af benevnte Grendse alleene og ube- skaaret være berettiget, alle Re(Jalia og Jm“a .lIajǫstatis, saavel i Geistlige som Verdslige Sager, at øve og bruge-1 Traktaten af l75l indeholder en forpligtelse for Sverige til efter gammel sædvane at give de norske finner adgang til de i l75l Sverige tilhørende Lappmarker, følgelig ogsaa de nuværende flnlandske, hvilken forpligtelse Sverige ikke kan efterkomme.
