Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/399

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


FINNER 0G RI:2NAVl.. 389 Fra urgammel tid krævede nordmændene skat af 1innerne, og de landsdele, hvor finnerne færdedes, blev norsk skatteland. Allerede før Harald I-laarfagres tid havde høvdingerne paa Haa- logaland taget skat af Finmǫrk. Naar der i sagaerne er tale om at reise til Finmarken og kræve skat af finner, saa er det ikke alene det nuværende Fin- markens amt, det gjælder, men Finmǫrk med de vide grændser. Grændserne for Finmǫrk angives i Egils saga, som er fra omkring 12OO (se beskrivelsen af Finmarkens amt, bind I, pag. 63). Sydgrændsen for det gamle Finmǫrk bliver Namdalen, Jemte- land og Helsingland (ɔ: Ångermanland), og østenfor disse lande kommer Kvænland (ɔ: det nordlige Finland), samt derefter kare- lernes land henimod det Hvide hav. Dette bliver strækninger i norsk Finmarken, de nuværende svenske, flnlandske og russiske Lappmarker med et areal paa 40270O km.2 eller større ond hele Norge. Senere end nordmændene begyndte kvæner, svensker og russer ogsaa at beskatte finnerne. Grændserne var,0 som nævnt, i ældre tid ikke bestemte, og da folkene tildels beskattedes efter nationalitet, ikke efter de geografiske grændser, opstod i aarenes løb saakaldte fælles- distrikter, hvilke først blev delt efter langvarige gjennem aar- hundreder gaaende forhandlinger. Ved disse delinger har Norge tabt umaadelige, om end ikke altid meget værdifulde landstrækninger, idet naboerne er trængt ind paa det landomraade, som nordmændene ikke tilstrækkelig beskyttede. De vidtløftige stridigheder og forhandlinger om Finmǫrk er omtalt i beskrivelsen af Finmarkens amt. 0msider blev grændsen mellem Norge og Sverige bestemt ved grændsetraktat af 7deZ18de Oktober 1751. Denne traktat har et tillæg om finnerne, af hvilket tillæg følgende paragrafer hidsættes: Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten af 7deZ’18de ok- tober imellem Norge og Sverige om finnerne (lapperne) bestemmer i § 1O. Saasom Lapperne behøve begge Rigers Land, skal det efter gammel Sædvane være dennem tilladt, Høst og Vaar, at flytte med deres Rehn-Hiorder over Grendsen ind i det andet Rige, og herefter som tilforn, lige med Landets Undersaatter, und- tagen paa saadanne Steder, som her neden meldes, at betiene sig af Land og Strand til Underholdning for deres Dyr og sig selv, da de venligen skal imodtages, beskyttes og hielpes til Rette, endogsaa udi Krigs-Tider, hvilke udi Lappe-Væsenet aldeles ingen Forandring skal gjøre; Og al.lermindst skulde de fremmede Lapper blive exponerede for Plyndring eller nogen Slags Tvang og Over- vold, som Krigs-Tider medbringe, men altid blive som egne Under-