356 NoR1)1.AN1)S AMT. og nogle tamme ren; men dem sendte de om vinteren over til svensk Lapmark. De gjorde for bonden 1 dage arbeide for at sidde i deres markepladse. I aaret 1800 skal finnefamiliemes antal i Saltdalen være opgivet til l6. Af finner var der, efter ‘S’ommer.felt, ikke mange i l824, ikke over 68. Deres antal var vistnok før langt større, men dog var upaatviv1elig mange svenske fjeldfinner medregnet blandt de 25O, som angives at have været her i 172O, da von Westen havde dem forsamlet. I det anførte antal, 68, er ingen fjeldfinner medregnet, da det egentlig ikke var fjeldfinner, som hørte præstegjeldet til, «skjønt en hel mængde af dem opholder sig her om sommeren, drager de alle ved michaelistide tilbage igjen til Sverige, dels, som de siger, fordi ulvene her er for slemme, dels, som er hovedaar- sagen, fordi rensdyrmosen gror saa sparsomt her paa fjeldene, at dyrene om vinteren neppe kan finde deres næring, og hvor finnerne har deres vinterophold, der regner de sig selv for at have hjemme. Tre fjeldfinner er det, som nu betaler en ubetyde- lig godtgjørelse til Staten for at have ret til at opholde sig her paa præstegjeldets fjelde. Disse skulde da være de eneste, som maatte regnes til almuen her, men de betaler dog afgifter i Sverige » (Sommer.felt). I 1769 angives antallet af fjeldfinner i Skjerstad, Folden og Saltdalen til 442. I Gildeskaal og Be-ieren sogne var i 1724 30 familier fin- ner og fjeldfinner. “SChnitler omtaler l743 6 bygdefinner, som holder til ved Beieren fjord og elv; nogle lod sig leie til arbeide i kort tid; en af dem sad i kongens almenning uden at betale skat, de andre paa bondernes jord. I l848 heder det, at der var nogle svenske fjeldfinner i Beieren. I 1567 betaltes leding af finner fra 7 gaarde i Rede fjerding. I Rø(lø, .lIelø og La-ro boede i 1724 nogle faa finnefamilier, noget over 3O personer eller 11 familien Ven Westen anfører i l722 for RGfl6fl 612 finner, for V(’ffS(’)l 374. 1825 var der i Ranen, efter HeltZen, 94 finner. Han an- tager, at finnernes tal ikke er minket saa meget, men at von lliV6’-S’Z(3Il har talt med finner, som efter grændsereguleringen blev svenske Missionæ1-en i Mo maatte dengang reise til Vilstrømmen for at un(ler-vise og prædike for fi11nerne ved Umevatn. Dette op- hørte efter grændsereguleringen, da et kapel blev bygget i Tärna, til hvilket finnerne øst for grændseu henlagdes. Grændserne mellem Ranen og Vefsen var paa von IêVestens tid heller ikke nøie bestemte -
