FINNER OG RENAv1.. 349 I l848 var der endel finner i Hadsel, omtrent 18-2O familier, som i mange aar havde været bosatte der, og som lig præstegjeldets øvrige indvaanere drev fiskeri og fædrift. De gamle talte da som oftest finsk indbyrdes, men alle var kyndige i det norske sprog. . Af finner var der i 1848 i Øksnes endel familier, som i tidens løb ved ægteskab og paa anden maade var sammensmeltede med de norske, saa at de da ikke mere kunde henføres til et særegent foIkes1ag; de talte almindelig ikke det finske sprog til dagligdags. I Bø var der i 1848 7 finnefami1ier, som talte sit moders- maal indbyrdes; der var ingen fjeldfinner og i lang tid havde der ingen indvandring været. I Vaagan sogn var der i 1725 kun nogle faa sjøfinner ved Kvanh7“osen; de nærede sig baade af sine ren og af sjøen. Kvan- kjosen er en gaard, som nu ligger i Lødingen ved en fra Øks- fjord paa Hinnøen indgaaende vik. I Vaagan sogn med Gimsø angives i 1769 40 fjeldfinner. I hele Lofoten og Vesteraalen var der i l900 l49 finner, som alle talte norsk. I de B fjorde, Ædfjord, Skraavkjosen og Tysfjorden, som i 1724 alle hørte til Lødingen, var der over 6O0 finner. De havde alle jord og rydningspladse. Tysjjorden, heder det, kroger sig i mange smaa fjorde. I ’l3Vsfjorden var de fleste finner, som boede rundt omkring, mest i Mandfjord og paa Ulløen (Hulløen). En Snes nordmænd boede ogsaa herude blandt finnerne, og finnerne var her i mere ære og kjærlighed hos nordmændene end andre steder i Nordlandene De forstod alle norsk, heder det, var hændige og arbeid- somme folk, huggede, tømrede og byggede huse og baade, hvor- med de forsynede Værø og Røst, Lofoten og Vesteraalen, hvor der ikke var skog; de boede selv i tømrede huse, fiskede i sel- skab med de norske fra kyndelsmesse til vor frue messe og havde vinter og sommer sæde ikke langt fra hinanden. Foruden disse jordfinner var der fjeldfinner ovenfor i fjordene. De holdt til kort ovenfor fjordene i fjeldet og søgte sakramentet i Norge om Sommeren, men om vinteren var de langt borte, thi da fandt de ikke næring der i nærheden for sine dyr. - SChnitler beretter fra 1743, at Ullø (Hullø) i Tysfjorden be- boedes af 3 bufinner. I bunden af Hellemofjorden var furuskog, som før havde været mægtigere, men noget før var efter de svenske østfinner, som strippede om i de svenske fjelde om som- meren, opkommet skogbrand af vanvare, og denne havde fortæret en stor del af denne skog. “ Finnerne i Tysfjorden var dels svenske østfinner, som om 1
