348 NoRm.ANns AMT. engang har drevet ind i dette trange fjordhul. Her er de nu blevne, med adgang til sjøen og en liden aabning op til sit forrige hjemland, hvorfra de af og til faar besøg af sine forrige slægtninge Deres væsentligste erhvervskilde er skogens inde i fjorden, men disse er nu temmelig snauet. Naar de har faaet sine baade fulde af ved, seiler de med 2 mand i hver baad til Lofoten, hvor de sælger veden eller bytter den bort i mel og kaffe; det hænder, at de kommer hjem uden mel og kun med kaffe. De driver agerbrug, det vil sige, de saar om vaaren lidt mellem stenrøserne omkring sine gammer. Modnes det om høsten, skjæres og indsamles det. De malte for ikke længe siden dette korn paa haandkværne og bagte det siden til smaa, tynde kager, som de stegte paa varme stene, stillede skraa op og ned mod ilden inde i deres gammer. Det var i almindelighed konernes dont at drage haandkværnen. Paa samme maade, som de steger sine kager, steger de ogsaa stundom fisk, idet denne, efterat være «opgjort», lægges paa de hede stene og vendes og dreies der, til den er spiselig. De gifter sig helst indbyrdes. Der gaar aar hen, uden at det hænder, at nogen fra Hellemoen gifter sig med en nordmand, eller omvendt Nu og da henter de en kone fra Sverige, men det er ogsaa sjelden. Om finnernes udbredelse i Nordlands amt i ældre tid findes der oplysninger af ‘Skanke fra omkring aaret 1725 i en oversigt over den finske missio11s historie (Epitomes I-Iistoriæ Missionis Lapponicæ, Pars IV) fra mai 1724 til von Westens død i foraaret 1727 (Kilde- skriftfondet no. 293). Videre berettes om dem fra omkring l743 i S(-hnitlers pro- tokoller for grændsereguleringen; fra 1848 er der adskilligti Stock- flPths «Bidrag til Kundskab om Finnerne i Norge». Kronen fik i 1567 finneskat i Salten af følgende antal finner: i Tysfjord af 46, i 0fotfjord af 21, i .Edfjord af 4, i Rotang- fjord (Sagfjord) af 8, i Foldenfjord af 9 og i Beieren af 5. Fim)(’skatten i Helgeland i Ranen og Vefsen fjerding 16l2--13 angives til 53 maarskind, 4 bjørnehuder, 13 )( 3 alen dynevar og 5 )( 2 alen dynevar. I Vesteraalen var der i l725 i Dverberg, Sortland, Hadsel, Øksnes og Bø Sogn adskillige flnner, ialt 42 familier; baade de unge og de gamle kunde tale norsk, heder det. Fogden i Lofoten erklærer 1591, at der ikke findes lapper i Lofoten; fogden i Vesteraalen erklærer l591, at «thette lenn er affskyldt fra Laper och Fiinder, saa her er jngenn af dette slags folck» (G. Storm i Norsk hist. tidsskrift, 2 r., lV, pag. l92). Det synes dog underligt, at der ikke skulde være fastboende finner i Vesteraalen i l59l, naar der var 42 familier der i 1725.
