35O NORDLANDS AMT. sommeren holdt til paa de norske fjelde. Naar omtrent 10 a 2O mand om høsten i Oktober kom ned til et lidet markedi Grund- fjorden i Tysfjord, svarede de lidt til finnelensmanden i Norge, omtrent l6 Skilling i villighed; dette havde navn af kjøbskat. Norske bygde- eller fjeldfinner kom .paa bøndernes marke- pladse med disses forlov; endel strippede om fra et fjeld til et andet bønderne uafvidende; dette var de, som var udarmede i Sverige. Endelig var der i Tysfjord buflnner. I 1769 angives finnernes antal i Lødingen til 92, hvoraf 75 i Tysfjorden og 17 i xEdfjord; det er finner «med deres hustruer og hos sig værende børn». StoCkfleth skriver om finnerne i Lødingen præstegjeld, at de paa grund af stedernes afsondrede beliggenhed og den mindre anledning, de havde til at komme i forbindelse med de norske, havde bevaret sine nationale sædvaner. Flere af dem kunde gjøre sig forstaaelig paa norsk, hvilket handelsforbindelse med de norske og deres færdsel paa sjøen om vinteren paa en vis maade havde tvunget dem til. Men ellers var ingen synderlig forandring foregaaet med dem. Det finske sprog taltes hjemme, og der var faa af de ældre kvinder, der forstod norsk. Siden Jens Kildals tid, der af von Westen ansattes som missionær i Salten, og som senere tog sta- digt ophold i Tysfjorden, samt siden dennes eftermand Elling Rosted i aaret 1749 ansattes som missionær for Tysfjordens fin- ner, var i 1848 ingen særegen foranstaltning fra det offentliges side truffet til skolevæsenets fremme blandt Tysfjordens finner. I den egentlige Tys-Gerd angives af pastor Lampe i l844 24 finnefamilier med 1l9 personer. I Evenes sogn var i 1724 nogle finner, som sad ved Bogen nederst i fjeldet, en mil fra kirken, nogle længer ned for at være sjøen des nærmere. Om sommeren havde de der beite for sine dyr, om vinteren leiede de en og anden fin til at reise med deres ren og familie til Sverige for der at underholdes, medens de selv nærede sig i Ofoten baade tillands og tilvands. Men det slog ikke feil, at i fjeldet var mangfoldige fjeldfinner paa norsk grund, som endnu var missionen ubekjendte. I Ank(mes, i fjordene Beisfjorden, Herjangen og Skjomen, op- holdt sig-i 1724 256 finner, foruden 44 fjeldfinfamilier, saa at i Ofoten ialt var 485 finnesjæle. I Lødingens præstegjeld med 0fotens residerende fandtes lO92 finner i 1724. Fra Ofoten omtaler S(Yhm“tler svenske østfinner, norske bygde- eller fjeldfinner, 15 familier, og bufinner. De svenske østfinner havde før missionsværket siddet tildels om vinteren ved fjorden og skal have betalt derfor til fogden hver l par finnestøvler af
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/360
Utseende