Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/334

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

324 NORDLANDS A1æ1T. dagen. Silden skaffer man sig ved hjemmefiske eller i nabo- fjordene, men indtræffer det ikke fiske der, reiser nordlændingen ofte lang vei efter sild. I en række af aar har der i Nordland ikke været meget rige sildefiskerier. Fisk indtager, som nævnt, en vigtig plads blandt føde- midlerne i Nordland, og dens næringsværdi maa ikke under- Vurderes. Sædvanlig nærer man den tro, at kjed er mere nærende end fisk. Denne forestilling kommer maaske deraf, at fisk i regelen er temmelig letfordøielig, mere fordøielig end kjed Næringsværdien hos fisk kan fuldt ud ligestilles med kjød, skjønt dette sidste, paa grund af den store mængde fedt, til- syneladende er fordelagtigere. Arb-eideren og den menige mand i almindelighed, vil kjende, at han har spist. Kjender han ikke sin mave betyuget af mad, tror han, at han ikke har faaet nok. Fiskekjødet er let for- døieligt og undervu1-deres af denne grund. Kjødet af laks, sild og makre1 indeholder, ved siden af æggehvide, meget fedt. Kjødet af hyse og torsk er næsten fedtfrit. Fiskekjødet er det lettest fordøielige af alle kjødsorter, især det fiskekjød, som kun indeholder en liden mængde fedt. Fedt- rigt kjød behøver længere tid til at fordøies end fedtfattigt. De fiske, som er vanskelige at fordøie, er makrel og fed laks. Med disse undtagelser er fiskekjød i almindelighed meget let fordøieligt. Fiskekjødets indhold af æggehvide og fedt er i rent kjed at: Æggehvidesto1 Fedt pct. pct. Sei . . . 22.0 l.0 Makrel . . . 2l.7 10.1 Rodspætte . . 19.9 1.8 Hummer . 19.2 1.1 Laks . . . 21.6 l3.4 Lange . . . 18.5 O.5 Kveite . . 18.3 5.2 Hyse . . l7.1 0.3 Uer .... . 17.0 3.0 Torsk .... . 16.7 0.2 Fe(lsild, prima . . 16.0 8.0 Hvitting . . . . 15.6 O.4 Flyndre . . 13.8 0.7 Aal . . . . 13.5 5.0 Steinl)it ....... 13.0 3.0 Sild, almindelig mager . . 10.1 7.1 Laks, Saltet og røget . . 24.2 ll.8 Sild, røget .... . 2l.1 8.5 Sí1c1, mit . . . . 1s.9 16.9