262 NORDLANDS AMT. oc sparsommelige, men lefue formeget of-uerflødeligen met Drucken- skab oc i andre Maader. 0c mand kand om Vinteren faa Miød oc Tydsktøel til-kiøbs i Nord1and, oc den Tid om Aaret, som mand neppelig kand faa det udi Bergen eller 0slo.» Jens Lauritssøn Wolff angiver i «Norrigia Illustrata» (l651) stevnernes antal til 2, og det var ikke alene nordlændinger, som kom til stevnen. Han skriver: «Der holdes udi Bergen om Sommeren tvende Kjøbstevner, den første (som de kalde For-Stevnen) angaar imod PintZedags Tid, og varer til noget efter PintZedag, til denne Stevne kommer Nordmøringerne, Sudmøringerne, Nordfjoringer, Sundfjoringer og andre Nordske med deris gode Vare, som er tørre Langer, Rot- skjæring, Buckskind, Huder, Tal1e, Tran, saltet Fisk, Bord eller Deller, Tierre, Næfver og andet meere, og naar denne Stevne haver ende, da haver de paa Bryggen ikke meget at bestille, men tage sig deris forordnede Spil for. Den anden Kjøbstevne, som er meget større, a11gaä“1- om St. 0lufs Dags Tid, da ind- kommer nogle hundrede Nor-dfarer med deris store Jagter, under- tiden noget fulde og vel ladde med den kostelige tørre Fisk, som kaldes Langer (hvilke ere dyrer end anden tør Fisk, fordi det slags Fisk holder sig meget bedre paa lange Reyser, som til Spanien, 0st- og Vest- Indien, den fort-ærts ikke af Midder), Rotskjæring, Rundfisk, Tran, Raf, Reekling, saltet Fisk, saltet Lax, sorte og røde Ræfve, Befver, 0tterskind eg Graaverck, der foruden føres did Kongl. Mayestets Rettighed af Nordlandene af hvilke en deel forhand1is til det trofiquerende Borgerskab i Bergen, og en dee1 paa Bryggen, hvorfor Fogderne skal gjøre Regnskab.» Petter Dass klager i «Nordlands Trompet» over-, at bergens- stevnerne ialfald i Ranen da var i forfald: Fem seilende Jægter de havde paa Gang, Da vanked i Ranen baad’ Langspil og Sang, Og ingen der hørtes at sørge, In1edens at Jægterne holdtes i Brug, Da fatte-des Bonden ei Mel eller Rug, Der vanked en herlig Tilføring. Almuens Credit stod i Bergen ved Lav; Nu tager den Næring alt dagligen af, SeiladSen med al sin Behoring; Mens Bønderne seiled og Jægterne for, Da stod ogsaa Nordland i deiligste Flor, Men anderleds lyder nu Piben; Thi Verden sin Pels har nu snoet omkriug, De strippende jager saa kunstrig i Ring, At Bonden er kommen i Kniben. En Bonde hos anden Udredning for tog, Nu staar de tilsammen i Kræmmerens Bog Til begge sin’ øren gjeldbnnden!
