HANnr1:1. os SKIBSFAl3T. 253 sin forrige ret. Han skulde ogsaa, hvis han ikke havde skibs- rum nok, faa en anden jægt fragtet. Varerne skulde anmeldes 2-3 maaneder i forveien, og befragterne skulde hjælpe til baade med ladning og losning og med at sætte jægten paa land om høsten. I hyre skulde en «befaren mand» have 71Z2 rdlr. for en føring tør fisk, men 6 rdlr. for en føring tøndegods, en «ubefaren mand» henholdsvis 6 og 5 rdlr. Paa mindre jægter var hyren; noget mindre. Jægtereglerne indskjærper tilslut, at «saasom jægtebruget ansees som et bondebrug, saa bør ingen af betjentene, enten geistlig eller verdslig, ei heller proprietærer eller borgere holde bygdefar»; kun sine egne varer kunde de føre i egne skibe. At reglerne ikke altid blev overholdt, derom bærer de nordlandske thingprotokoller viduesbyrd, og det sees, at endog den ene- svoger klager over den anden, fordi han har «trængt sig ind i hans bygdefar». Det var amtmand ()ve S(-hielderup, som forfattede de af regjeringen i 1739 approberede jægteartikler, der medførte større orden. Det var især provsterne, som havde tilegnet sig ret til jægtebrug, og de erhvervede sig derved formue og forøgede ogsaa sin anseelse og myndighed blandt menigheden, hos hvem en skipper altid havde meget at sige, da bondens velfærd beroede- paa, at reisen til Bergen gik godt. En søndag efter prædiken lod meuigheden ved klokkeren provsten Se-hielderup i Hammerø underrette om, at hans jægt var for affælddig til, at de turde betro sit gods til den paa reisen til Bergen. De hverken kunde eller vilde sætte den paa sjøen. Provsten tiltalte da meuigheden saaledes: «Jeg er jeres præst, da skal I høre mig, jeg er jeres provst, da skal I adlyde mig, men som jeres skipper befaler jeg.» Han fik da jægten paa vandet. Jægterne byggedes især i Ranen, men ogsaa i Hemnes, Vefsen og Saltdalen var der mindre jægtebyggerier. I Beieren byggedes ogsaa den slags fartøier. Antallet af jægter var i Kristian IV’s tid 100. Der fore- toges nemlig en optælling af de nordlandske jægter under Kri- stian IV i 1631, da der paa hver jægt blev lagt en told af 1f2 ort for hver «smal læst gods». Beløbet skulde anvendes til byg- ningen af nyboder udenfor Kjøbenhavn. 0ptællingen holdtes i Ber- gen, og listen viser, at der i Nordlandene var 100 jægter paa til- sammen 603.7Z12 læst. Af disse jægter var der i Helgeland 27,. Salten 26, Senjen 22, Lofoten 16 og i Vesteraalen 9, og den hele jægtetold, som svaredes, udgjorde 1l2 rdlr. 3 skill. I slutningen af det 17de aarhundrede var der i Ranen «5-
